Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank: God "julegave" til Novo-investorerne - aktien indikeres 10 pct. i vejret

23/12 07:34

Novo Nordisks godkendelse af Wegovy i pilleform i USA af den amerikanske sundhedsmyndighed FDA er en god "julegave" til Novo Nordisks investor, hvilket bør sende aktien i grønt efter dansk børsåbning tirsdag.

Sådan lyder det fra Henrik Hallengreen Laustsen, der er senioranalytiker hos Jyske Bank.

- Novo-aktien stiger cirka 10 pct. i eftermarkedet i USA og handler dermed til et niveau, som indikerer en tilsvarende stigning ved åbningen i Danmark. Wegovy-pillen er et vigtigt bidrag til væksten de kommende år og et centralt våben i konkurrencen mod Eli Lilly, som forventes at få deres orale fedmepille godkendt i marts–april 2026, skriver senioranalytikeren i en kommentar tirsdag morgen.

Godkendelsen kommer desuden i god timing for brugerne, da Novo venter lancering i starten af januar 2026, som er omkring det tidspunkt på året hvor "nytårsforsættet om vægttab typisk iværksættes", fremgår det yderligere i kommentaren.

Sideløbende omtaler Henrik Hallengreen Laustsen at prisen på 125 dollar direkte til forbrugeren "ikke er uventet, da dette var en del af Novos MFN-aftale".

- Prisen for de efterfølgende doser er endnu ukendt, men vi forventer et niveau omkring 350 dollar, hvilket er på linje med Wegovy. Lilly har dog indikeret en pris på 399 dollar for deres efterfølgende doser, fortsætter senioranalytikeren.

.\\˙ MarketWire