Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas løber med syv ordrer i Tyskland på i alt 273 mw

23/12 11:02

Vestas har sikret sig syv tyske ordrer på samlet 273 megawatt (MW).

Det fremgår af en meddelelse fra den danske vindmølleproducent.

I pressemeddelelsen fremgår det, at der bag ordrerne er en unavngiven kunde, mens resten er navngivet.

Bag en ordre på 7 vindmøller af typen V162-6,2 MW og på samlet 43 MW er selskabet Windkraft Presen-Burgstaaken, hvor leveringen er planlagt at begynde i første kvartal 2027. Ordren indeholder en 20-årig serviceaftale af typen AOM 5000.

Med samme serviceaftale har selskabet Projekt Firmengruppe bestilt 6 vindmøller af typen V162-7,2 MW og en vindmølle af typen V150-5,6 MW på samlet 49 MW. Levering er planlagt til første kvartal 2027.

Med en 25-årig serviceaftale, også af typen AOM 4000, har selskabet Iterra Energy bestilt samlet 12 vindmøller af typen V150-6,0 MW. Bestillingen er opdelt i to ordrer på henholdsvis 8 vindmøller på samlet 48 MW og 4 vindmøller på 24 MW, hvor førstnævnte har planlagt levering i andet kvartal 2027 og sidstnævnte i første kvartal 2027.

Derudover står selskabet Juwi også bag to ordrer på henholdsvis 38 og 25 MW, hvor førstnævnte ordre består af 5 vindmøller af typen V162-6,2 MW og en vindmølle af typen V162-7,2 med en 25-årig serviceaftale af typen AOM 4000.

Ordren på 25 MW er på 4 vindmøller af typen V162-6,2 MW og indeholder en 20-årig AOM 4000 serviceaftale.

Den unavngivne kunde har bestilt samlet 7 vindmøller på 46 MW, med en 20-årig AOM 4000 serviceaftale.

.\\˙ MarketWire