Amerikanske væksttal overrasker positivt i tredje kvartal
23/12 14:35
Den amerikanske økonomi voksede noget mere end ventet med 4,3 pct. i tredje kvartal af 2025 opgjort i annualiserede tal.
Det viser en opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden tirsdag eftermiddag. Opgørelsen er forsinket på grund af nedlukningen af det amerikanske statsapparat i efteråret.
Vækstbilledet i USA er ganske meget bedre end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 3,3 pct. mod en stigningstakt på 3,8 pct. i andet kvartal.
Privatforbruget viste en vækst på 3,5 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 2,7 pct.
Prisindekset, kerne PCE, viste en stigningstakt på 2,9 pct., helt på linje med økonomernes bud ifølge Bloomberg.
.\\˙ MarketWire
