Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Fredssnak presser forsvarsaktier i roligt rekordindeks

29/12 12:21

De europæiske forsvarsaktier er på retræte mandag, efter at der er blevet meldt om fremskridt i fredsforhandlingerne vedrørende krigen i Ukraine.

Omvendt er der optur til de store europæiske mineselskaber, som har kunnet se sølvprisen fortsætte sit rekordridt hen over julen.

På indeksniveau kravler det brede europæiske Stoxx 600 akkurat til rekordniveau med en marginal stigning til indeks 589. Den nuværende lukkerekord blev sat lillejuleaften i 588,73.

Flere europæiske forsvarsaktier bliver mandag sendt i rødt af investorerne, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og USA's præsident, Donald Trump, har fremlagt et udkast til en fredsplan til at få afsluttet krigen mellem Ukraine og Rusland.

Værst går det ud over italienske Leonardo, som tager et dyk på 3,7 pct. De to tyske forsvarsselskaber Rheinmetall og Renk Group ligger begge med minusser på 2,6 pct.

Begge præsidenter mente efter mødet, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine, men det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der er tale om.

På råvaremarkedet er sølvprisens himmelflugt fortsat hen over julen - og det sender blandt andet den London-noterede, mexicanske sølvminegigant Fresnillo op mandag.

Mineaktien stiger 2,6 pct., mens branchekollegerne - svenske Boliden og britiske Glencore og Anglo American - gør en god figur med plusser i niveauet 1,8-2,1 pct.

.\\˙ MarketWire