Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Opec+ ventes at fastholde pause i produktionsforøgelse

30/12 10:35

Opec+, Organisationen af Olieeksporterende Lande samt allierede, forventes i weekenden at fastholde sin planlagte pause i forøgelse af olieproduktionen, da parterne må sande, at der er rigeligt med olie på markedet.

Det skriver Bloomberg News.

I weekenden mødes de toneangivende medlemslande i Opec+, som blandt andet omfatter Saudi-Arabien og Rusland, til deres månedlige møde, og her skal beslutningen om at standse produktionstilvæksten i første kvartal af det nye år, som blev indgået i november, gennemgås.

Beslutningen blev allerede bekræftet i begyndelsen af december, og udfaldet bliver formentlig det samme på weekendens møde, lyder det fra unavngivne kilder.

Oliepriserne har haft et turbulent 2025 med geopolitisk uro og produktionsforøgelser. Facit kort før nytår lyder på et årsminus på 17 pct. i prisen for den europæiske Brent-olie og 18 pct. for den amerikanske WTI-olie.

Tirsdag formiddag koster en tønde Brent-olie 62,09 dollar, mens WTI-olien koster 58,21 dollar per tønde.

.\\˙ MarketWire