Asien: Stærk start på 2026 anført af teknologiaktierne
2/1 06:32
De asiatiske aktier har fået en positiv start på 2026, hvor særligt markedet i Hongkong sprudler på årets første handelsdag.
Flere markeder har dog fortsat lukket og starter først børsåret på mandag, herunder markederne i Tokyo og på det kinesiske fastland.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdet-aktier uden for Japan stiger 0,7 pct.
I Hongkong stiger Hang Seng-indekset 2,1 pct. anført af teknologiaktierne.
Internetvirksomheden Baidu skyder i vejret med 7,5 pct. efter at have indleveret et forslag til børsmyndighederne om en børsnotering af selskabets kunstig intelligensenhed, Kunlunxin.
Finanshuset Jefferies estimerer, at Kunlunxin vil have en værdisætning på mellem 16 og 23 mia. dollar, skriver Bloomberg News.
Det er første handelsdag i Hongkong for aktien Shanghai Biren Technology, der brager ind på børsen med en stigning på 72,7 pct. til kurs 33,84.
Også her er der tale om et selskab, der arbejder med kunstig intelligens. Under børsnoteringen blev der solgt aktier til kurs 19,60 dollar og der blev rejst 717 mio. dollar i kapital.
De sydkoreanske og taiwanesiske aktier viser også positive takter. Kospi-indekset stiger 1,9 pct., og Taiex-indekset kravler op med 1,3 pct.
Singapores Strait Times-indeks ligger desuden med et plus på 0,4 pct.
De amerikanske aktiefutures indikerer ved 6-tiden fredag stigninger på 0,2-0,7 pct., når aktiemarkedet åbner i New York senere på dagen.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | lukket |
| Topix | lukket |
| Hongkongs Hang Seng | +2,1 |
| China Shanghai Composite | lukket |
| China CSI 300 | lukket |
| Taiwan Taiex | +1,3 |
| Sydkoreas Kospi | +1,9 |
| Indiens BSE Sensex | +0,4 |
| Singapores STI | +0,4 |
| Sydney ASX 200 | lukket |
.\\˙ MarketWire
