Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/lukning: Sidste handelsdag i 2025 med fald - årets første dag indikerer fremgang

2/1 06:32

Inden raketterne blev skudt af nytårsaften, var der handel i det amerikanske, og Wall Street endte i rødt. Trods tilbagegangen sluttede året i plus, efter et år med store udsving der var domineret af usikkerheden omkring præsident Donald Trumps toldpolitik og en eufori omkring AI-fokuserede aktier.

Det tegner dog til, at retningen ændres på den første handelsdag i 2026, hvor futures for de tre ledende indeks stiger mellem 0,2 og 0,7 pct.

S&P 500, Dow og Nasdaq opnåede tocifrede gevinster sidste år - det tredje år i træk med fremgang - hvilket sidst blev set i perioden 2019-2021.

Opsvinget blev understøttet af en umættelig appetit på kunstig intelligens-aktier, der skubbede alle tre indekser til rekordhøje niveauer i år.

Dow Jones noterede også sin ottende månedlige gevinst i træk, den længste af sin art siden 2017-2018. S&P 500 var også på vej mod sin ottende månedlige gevinst i træk indtil lige før lukketid men endte med at lukke med et december tab på 0,7 pct., Nasdaq faldt 0,8 pct., og Dow Jones gik 0,6 pct. tilbage.

Onsdag var energiaktier og tech-aktier blandt de største tabere. Microsoft faldt 0,8 pct.

- Jeg forventer ikke, at de sidste par dage vil have så stor indflydelse på dette års formåen. Det er helt normalt i et bull market at have perioder med fald, siger Giuseppe Sette, medstifter af Reflexivity, til Reuters.

S&P 500 kan se tilbage på et plus på 16,4 pct. i 2025, Nasdaq steg 20,4 pct., og Dow Jones gik 13 pct. frem.

- Vi forventer, at denne udvikling vil blive forstærket i 2026, både i USA og på de internationale markeder, vurderer Jitania Kandhari, vicedirektør hos Morgan Stanley, overfor Reuters.

Onsdag markerede Wall Streets fjerde dag med tab i træk og trodsede dermed forventningerne om et "julerally", hvor S&P 500 typisk stiger i løbet af de sidste fem handelsdage i december og de første to i januar, viser Stock Trader's Almanac.

.\\˙ MarketWire