Nyheder fra danske medier med banker, Carlsberg og Ørsted
2/1 07:01
BØRSEN
EKSPERTER VENTER FLERE BANKFUSIONER: EN BANK UDPEGES SOM MULIGT MÅL
2025 bød på store ændringer i banklandskabet med et usædvanligt højt antal opkøb og fusioner. Bankeksperter mener, at udviklingen vil fortsætte. Bankdrift i dag kræver skala og store investeringer for at kunne følge med den hurtige teknologiske udvikling, og det kan blive svært for mindre banker.
CARLSBERG VIL EROBRE NYT ØLSEGMENT MED MINDRE ALKOHOL
Carlsberg vil i højere grad fokusere på øl med lav alkoholprocent i det nye år, efter at flere danskere tænker over sit alkoholindtag. Den vækstmulighed vil Carlsberg ikke gå glip af, og den forventede vækst inden for ølkategorien sammenlignes med, hvad man tidligere har set inden for alkoholfrie øl.
BERLINGSKE BUSINESS.DK
DANMARKS SKJULTE JOBKRISE HÆRGER. DEN HAR OGSÅ BETYDNING FOR KØBENHAVN
Halvdelen af landets kommuner bevæger sig i den forkerte retning, når det gælder beskæftigelse, mens resten af landet oplever jobfest, viser en opgørelse lavet af 3F. Overordnet set buldrer beskæftigelsen frem, men den stigende geografiske ulighed på arbejdsmarkedet vækker bekymring.
FINANS.DK
STOPPET ØRSTED-PROJEKT SAGSØGER AMERIKANSKE MYNDIGHEDER
Ørsted har indgivet en klage til distriktsdomstolen i Washington DC for at gå genoptaget arbejdet med det 87 pct. færdigbyggede projekt Revolution Wind. Revolution Wind beder retten om at ophæve eller midlertidigt suspendere påbuddet, så arbejdet kan genoptages. Tidligere da Revolution Wind blev lukket ned i august 2025 kostede det over 150 mio kr. om ugen for projektet.
BANKERNES STIGENDE GEBYRER PRESSER DANSK ERHVERVSLIV
Erhvervslivet er presset af bankernes store regninger til landets virksomheder, og regeringen overvejer nu konkrete tiltag, der kan øge konkurrencen. De seneste 10 år er bankernes gebyrindtægter steget med 39 pct. Finans Danmark afviser, at bankerne tjener for mange penge.
.\\˙ MarketWire
