Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Året starter på rekordniveau med chipaktier i front

2/1 12:35

De europæiske aktier har skudt året i gang på rekordniveau, hvor det er aktierne inden for halvleder- og chipindustrien, der viser sig bedst frem, efter at fornyet AI-optimisme lader til at have ramt de globale markeder.

Det brede Stoxx 600-indeks stiger kort efter middag med 0,4 pct. til rekordniveauet 594,63, efter at det gik tilbage med 0,1 pct. den 31. december.

- Det, vi ser i dag, er en fortsættelse af den stigende tendens i aktierne, hvor AI og teknologi igen er i front. Handlerne er stadig i købsstemning, og mange af de optimistiske temaer fra 2025 fortsætter ind i 2026, siger Tim Waterer, chefmarkedsanalytiker hos KCM Trade, ifølge Bloomberg News.

De asiatiske aktier fik fra morgenstunden et pænt løft drevet af teknologiaktierne, og i USA står techaktierne i Nasdaq-indekset desuden til at åbne året med et plus på 1,1 pct. senere på dagen.

Den gode stemning mærkes også på europæiske aktier inden for chip- og halvlederindustrien fredag.

Hollandske BE Semiconductor og ASM International topper Stoxx 600 med plusser på henholdsvis 8,7 pct. og 6 pct., mens fransk-italienske STMicro følger trop med en stigning på 4,8 pct. Europas største aktør inden for chipindustrien, hollandske ASML, stiger 3,8 pct.

I Storbritannien flirter det ledende indeks FTSE 100 desuden med den magiske grænse på indeks 10.000 efter et plus på 0,4 pct. til rekordniveauet 9974,58.

- Fra et logisk synspunkt er en milepæl på 10.000 ikke vigtig, men psykologisk set er den, da vi ser, at investorerne er ivrige efter at investere penge i markedet uden frygt for rekordhøje værdiansættelser, siger Nick Saunders, administrerende direktør for handelsplatformen Webull UK, ifølge Reuters.

.\\˙ MarketWire