Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens nyheder fra danske medier med Novo Nordisk, Ørsted og strid om Grønland

7/1 07:12

BØRSEN.DK

UDBUDDET AF EJERLEJLIGHEDER STYRTDYKKER I KØBENHAVN OG AARHUS

Antallet af ejerlejligheder til salg i landets to største byer har taget et dyk i 2025. I København faldt antallet af udbudte ejerlejligheder til salg til 986 i december 2025. Det er det laveste antal ejerlejligheder udbudt til salg siden 2011. I Aarhus er udbuddet også styrtdykket. I december 2025 var der 368 ejerlejligheder til salg, hvilket er en halvering sammenlignet med december 2024, hvor udbuddet lød på 776.

EKSPERT: STRID OM GRØNLAND ER STØRSTE TRANSATLANTISKE KRISE TIL DATO

Europa-ekspert Mujtaba Rahman fortæller i et interview med Børsen, at han venter, at der bag facaden vil komme et europæisk pres på Danmark for at finde løsninger med USA og undgå, at kampen om Grønland skader alliancen over Atlanten.

ANALYSE: DERFOR GÅR EUROPA PÅ ÆGGESKALLER I GRØNLAND-KONFLIKT

Europæiske ledere er i samarbejde med USA kommet et stort skridt nærmere, hvordan en mulig fred i Ukraine skal se ud. En konflikt om Grønland kan dog risikere at undergrave alle europæiske anstrengelser for at få USA's præsident, Donald Trump, på Ukraines side.

FINANS.DK

NOVO-AKTIEN I VILD START PÅ ÅRET

Novo Nordisks lancering af den nye Wegovy vægttabspille har fået aktiekursen til at stige, men investorerne er stadig tilbageholdende. Der er nemlig ikke store krav til hvordan, konkurrenten Eli Lillys vægttabspille skal tages, mens Wegovy-pillen skal tages på tom mave om morgenen.

ONLINE-KLINIKKER SÆTTER NOVO NORDISKS NYE VÆGTTABSPILLE I POLE-POSITION

Novo Nordisk nye Wegovy-pille får topplaceringen i den primære salgskanal i USA foran konkurrentens produkter. Online-klinikkerne er blevet Eli Lillys og Novos vigtigste salgskanaler for deres vægttabsmedicin, og det meste af væksten bliver hentet her. Novo-aktien stiger for anden dag i træk.

GRØNT MILLIARDUDBUD PÅ KOLLISIONSKURS SÅR TVIVL OM DANSK KLIMAMÅL

Hen over jul og nytår er yderligere to potentielle bydere faldet fra det storstilede udbud for CO2-fangst og -lagring, som regeringen har afsat hele 28,7 mia. kr. til i håbet om at indfange 2,3 mio. ton CO2 om året fra 2030. Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker i Concito, vurderer, at katastrofen lurer, hvis Aalborg Portland, som er den sidste tilbageværende byder, springer fra.

BERLINGSKE BUSINESS

ØRSTED VIL KLAGE TIL AMERIKANSK DOMSTOL OVER STOP FOR HAVVINDPROJEKT

Ørsteds datterselskab Sunrise Wind vil indgive en klage til en distriktsdomstol i Washington D.C., efter at USA's indenrigsministerium i december satte havvindprojektet på pause.

.\\˙ MarketWire