Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk melder om forsigtig optimisme for Asien-Stillehavsområdet

7/1 09:50

A.P. Møller-Mærsk er gået ind i 2026 med "forsigtig optimisme" for Asien-Stillehavsområdet, selv om geopolitiske spændinger fortsætter med at præge.

Det skriver rederiet i en markedsopdatering til sine kunder.

- Mens geopolitisk usikkerhed og kapacitetsudsving fortsat præger langdistanceruterne, er mængderne for Asien i vækst, og planlægningen af forsyningskæden fokuserer i stigende grad på fleksibilitet, regional tilgængelighed og tidlige forberedelser til det kinesiske nytår, skriver Mærsk i opdateringen.

Hvad angår Det Røde Hav, lykkedes det i december Mærsk at sejle gennem det uroprægede område med skibet Maersk Sebarok.

- Selv om dette er et vigtigt skridt fremad, betyder det ikke, at vi er nået til et punkt, hvor vi overvejer en bredere ændring af det øst-vestlige netværk tilbage til korridoren gennem Suez, skriver rederiet.

Et andet geopolitisk spændt område er Venezuela, hvor amerikanske angreb og anholdelse af præsidenten, Nicolas Maduro, har skabt stor politisk uro i landet.

Her lyder det fra Mærsk, at rederiet "fortsætter aktiviteter, hvor det er sikkert og i overensstemmelse med internationale sanktioner".

- Vi overvåger aktivt havneaktiviteter, sikkerhedsforhold og ændringer i lovgivningen, skriver Mærsk videre.

.\\˙ MarketWire