Amerikansk biotekselskab går amok i formarkedet - stiger næsten 70 pct.
7/1 12:34
Det ser ud til, at investorerne ikke kan få nok af det lille amerikanske biotekselskab Ventyx Biosciences onsdag.
Efter avisen Wall Street Journal tirsdag aften kunne berette, at den amerikanske medicinalkoncern Eli Lilly er klar til at købe det for 1 mia. dollar, er aktien gået amok.ter et plus på 28,5 pct. i den ordinære handel tirsdag, ligger aktien i det amerikanske formarked til et plus på 69,6 pct.
Der er endnu ikke kommet noget ud om et eventuelt køb - men avisen vil vide, at forhandlingerne er fremskredne.
Ventyx har udviklet behandlinger, der retter sig mod et kompleks af proteiner kaldet NLRP3, som forskere har fundet spiller en vigtig rolle i kroppens inflammatoriske respons og immunsygdomme.
Og ifølge finanshuset Jefferies har store medicinalfirmaer, herunder Roche Holding og Novo Nordisk, kredset om netop de midler. Men nu ser det ud til, at Lilly løber med selskabet.
En aftale med Ventyx kan hjælpe Lilly med at konkurrere inden for dette lovende område. Hvis Ventyx’ eksperimentelle piller slår igennem, er de en tilføjelse til Lillys portefølje inden for autoimmune sygdomme samt fedme og relaterede lidelser.
Eli Lilly steg 2,2 pct. tirsdag og ligger til et marginalt fald på 0,1 pct. i onsdagens formarked.
.\\˙ MarketWire
