Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fransk storbank ser udfordringer i gaming hos Logitech: GN trækkes med ned

8/1 11:04

Aktien i danske GN bliver torsdag formiddag trukket med ned af en analyse fra franske BNP Paribas Exane med fokus på det danske selskabs schweiziske rival Logitech.

BNP Paribas er bekymret for udviklingen på markedet for gamingudstyr og sænker sin anbefaling af Logitech til "neutral" fra "outperform", skriver Bloomberg News.

Det er blandt andet stigende priser på hukommelseschips, der ventes at ramme det gamingrelaterede salg, skriver banken i sin analyse, refererer nyhedsbureauet.

Der ses allerede tegn på en nedgang mod slutningen af første kvartal, men effekten ventes endnu tydeligere i andet kvartal.

GN er aktiv på markedet for gamingudstyr gennem Steelseries.

Logitech falder torsdag med 5,3 pct. til 76,12 schweizerfranc på børsen i Zürich. GN falder herhjemme med 2,9 pct. til 109,65 kr. og er dermed sidst i C25-indekset.

.\\˙ MarketWire