Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens internationale avisuddrag med Venezuela, olie, GM og Merck

9/1 07:32

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

Skifergas-chef advarer: Venezuelansk olie rammer amerikansk produktion

Chefer hos amerikanske producenter af skifergas advarer præsident Trump om, at en strøm af venezuelansk olie kan presse råoliepriserne ned og ramme en sektor i USA, der kæmper for at opretholde produktionsvæksten. (Shale chiefs warn Trump that Venezuelan oil will hobble US drillers)

Amerikanske Merck forhandler om køb af Revolution Medicines

Den amerikanske medicinalkoncern Merck siges at være i forhandlinger om køb af den kræftfokuserede biotekvirksomhed Revolution Medicines. Det kan dermed bliver den næste store handel i en glohed bioteksektor. En pris på 28-32 mia. dollar drøftes som led i forhandlingerne oplyser en kilde. (Merck in talks to buy cancer drugmaker Revolution Medicines for up to $32bn)

Glencore og Rio Tinto genoptager forhandlinger om fusion

Minegiganterne Glencore og Rio Tinto har genoptaget forhandlinger om en mulig fusion, som kan resultere i verdens største mineselskab med en værdi på over 260 mia. dollar. Det sker næsten et år efter, at tidligere fusionsforhandlinger mellem de to selskaber brød sammen. De to parter bekræfter særskilt, at de er i "indledende forhandlinger". (Glenco and Rio Tinto resume talks on $260bn mining megadeal)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

Planer for afnotering af Soho House rammes af finansieringsforhindring

Et salg af Soho House, som er en medlemsplatform med fysiske og digitale rum, har ramt en mur, efter at MCR Hotels har meddelt, at det ikke vil være i stand til at finansiere sin forpligtelse på 200 mio. dollar i egenkapital, som var et element i transaktionen. (Soho House’s $2.7 Billion Deal to Go Private Hits a Last-Minute Funding Snag)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

Olieselskaber siger at Venezuela skylder dem milliarder fra tidligere investeringer

Udenlandske olieselskaber har i to årtier kæmpet for at få erstatning for at være blevet tvunget ud af Venezuela under Maduros forgænger, Hugo Chávez. Selskaber som Exxon Mobil og ConocoPhillips hævder, at Venezuela skylder dem milliarder af dollar for at have konfiskeret deres aktiver for to årtier siden. (Oil Firms Say Venezuela Owes Them Billions Over Earlier Investments)

GM bogfører tab på 7,1 mia. dollar efter neddroslede elbilambitioner

Den amerikanske bilproducent General Motors nedskriver værdien af sine batteri- og elbilfabrikker, efter at ændringer i den føderale politik har undergravet efterspørgslen. Nedskrivningen er på 7,1 mia. dollar og bogføres i fjerde kvartal. (G.M. Books a $7.1 Billion Loss as It Scales Back E.V. Ambitions)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

Macron fordømmer USA for at vende allierede ryggen

Den franske præsident Emmanuel Macron fordømmer USA for at vende sig væk fra nogle af sine allierede og at bryde med internationale regler. Det sker, efter at Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har advaret mod at gøre verden til et "røverrede". (French president condemns US for ‘turning away from allies’)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

Britiske militærchefer advare om underskud på 28 mia. pund i forsvarsbudgettet

Højtstående britiske militærchefer advarer premierminister Keir Starmer om et finansieringsunderskud på 28 mia. pund i forsvarsbudgettet for de næste fire år på trods af udgiftsplaner og stigende pres for at forberede sig på krig. (Senior military chiefs warn Keir Starmer of £28bn defence shortfall)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

Bagerkæden Greggs ser slankemedicin påvirke forretningen

Vægttabsmidler har "uden tvivl" en påvirkning på bagerikæden Greggs forretning, siger den britiske koncerns topchef Roisin Currie. Derfor sørger virksomheden også for, at der er sundere valgmuligheder på menuen. (Weight-loss jabs have made us rethink our menu, Greggs boss admits)

.\\˙ MarketWire