Franske L'Oreal stiger efter opgraderet anbefaling
9/1 11:03
Aktien i den franske skønhedsgigant L'Oreal stiger på børsen i Paris fredag med 4,7 pct. til 380,63 euro, efter at finanshuset UBS har hævet anbefalingen af aktien til "køb" fra "neutral".
Det skriver Bloomberg News.
Analytiker Guillaume Delmas fra UBS venter en vækst i L'Oreals sammenlignelige salg på over 5 pct. fra fjerde kvartal af 2025 og fremefter.
Det vil drive vækst i driftsindtjeningen og en ventet højere aktiekurs, forudser analytikeren, som har hævet kursmålet til 430 euro fra 367 euro.
.\\˙ MarketWire
