Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk ser vægttabspiller tage over en tredjedel af markedet

13/1 06:34

Novo Nordisk regner med, at markedet for vægttabspiller vil vokse sig ganske, ganske stort, og den danske farmakoncern ser nu, at piller kan tage en markedsandel på mere end en tredjedel.

De positive meldinger kommer i kølvandet af, at Novo Nordisk lige før 2025 gik på hæld fik de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse af vægttabspillen, Wegovy Pill, som straks i det nye år blev lanceret i USA.

- I vores første antagelse dominerede injektionspræparater markedet, og piller spillede en mindre rolle, siger Ludovic Helfgott, direktør for produkt- og porteføljestrategi hos Novo Nordisk, til Reuters i forbindelse med en sundhedskonference arrangeret af investeringsbanken JPMorgan Chase.

- Vi mener, at pillen faktisk kan komme til at udgøre op til en tredjedel eller mere af det samlede marked, efterhånden som vi går frem.

Den analyse er udviklet på baggrund af en "bedre forståelse" af vægttabsmarkedet i USA, der er mere forbrugerdrevet end normale lægemidler, samtidig med at Novo Nordisk forventer, at den nyligt lancerede pille kan udvide patientgruppen.

.\\˙ MarketWire