Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rockwool bekræfter tab af kontrol med russisk forretning og fire fabrikker

14/1 06:34

Rockwool har tirsdag aften bekræftet, at et præsidentielt dekret betyder, at en ekstern ledelse har overtaget kontrollen med koncernens datterselskab i Rusland.

Det fremgår af en meddelelse fra isoleringsselskabet.

- Rockwool har således ikke længere kontrol over sine aktiver i landet, hedder det.

I meldingen oplyses det på den baggrund, at Rockwool vurderer, at kontrollen med alle fire fabrikker i Rusland "er tabt", og på den baggrund vil koncernen nedskrive værdien af sine aktiver i Rusland og regnskabsmæssigt dekonsolidere dem fra og med tirsdag.

Nettoværdien af aktiverne, deres egenkapital, er ved udgangen af 2025 opgjort til 469 mio. euro (3,5 mia. kr.). Omsætningen i den russiske forretning var sidste år på 261 mio. euro, mens driftsoverskuddet (EBIT) endte i 78 mio. euro (cirka 582 mio. kr.), oplyses det.

Rockwool fremhæver i sin meddelelse, at selskabet vil forsøge at forsvare sine rettigheder, men man er ikke optimistisk omkring mulighederne for at få aktiverne igen.

- Rockwool vil ufravigeligt forsvare sine juridiske rettigheder, herunder under den bilaterale investeringsaftale mellem Rusland og Danmark, hedder det.

- Under de nuværende omstændigheder er vi dog ikke optimistiske med hensyn til at få omgjort beslutningen om at sætte vores russiske datterselskaber under tvungen ekstern administration.

Aktien i Rockwool faldt tirsdag til bunds i C25-indekset med et minus på 7,7 pct., efter nyheden om den russiske overtagelse af aktiverne i Rusland.

.\\˙ MarketWire