Onsdagens nyheder fra danske medier med Rockwool, Lego og Nationalbanken
14/1 07:19
BØRSEN.DK
RUSLAND HAR OVERTAGET ROCKWOOLS FABRIKKER
Rockwool har mistet kontrollen over sine fire fabrikker i Rusland, og Jes Munk Hansen, Rockwools topchef, betegner overtagelsen som ulovlig i en pressemeddelelse. Selskabet nedskriver værdier for ca. 3,5 mia. kr. og erkender, at en generhvervelse er usandsynlig. En analytiker fra Sydbank vurderer, at tabet ikke ændrer Rockwool langsigtet.
MANGLENDE DIALOG FORVÆRRER KONFLIKTEN OM GRØNLAND
Flere regeringskilder, som Børsen har talt med, fremhæver, at et centralt problem i konflikten om Grønland er, at dialogen med USA foregår uden for de sædvanlige diplomatiske kanaler. Det blev bekræftet da statsminister, Mette Frederiksen, på et pressemøde tirsdag bekræftede, at hun ikke har talt med den amerikanske præsident, Donald Trump, siden den 15. januar sidste år.
J.D. VANCE DELTAGER I MØDE MED DANMARK OG GRØNLAND
USA's vicepræsident, J.D. Vance, mødes onsdag eftermiddag med Danmark og Grønlands udenrigsministre, Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt, samt USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, for at tale om Grønland i Washington. Vances deltagelse giver mødet ny politisk tyngde, efter at han tidligere har kritiseret Danmark som en "dårlig allieret".
FINANS.DK
PANDORAS TOPCHEF VARSLER KURSÆNDRINGER 9 DAGE EFTER INDTRÆDEN
Berta de Pablos-Barbier, Pandoras administrerende direktør, justerer kursen efter et skuffende amerikansk julesalg. Væksten i 2025 ventes nu at blive 6 pct. mod de tidligere forventede 7-8 pct., hvilket fik aktien til at falde markant, kun en måned før årsregnskabet.
NOVO CHEF VIL BRUGE MILLIARDER PÅ OPKØB
Novo Nordisk-topchef Mike Doustdar siger, at selskabet er klar til at investere op til 288 mia. kr. i opkøb af lægemiddelkandidater inden for fedme og diabetes, efter at buddet på Metsera blev droppet. Fokus er både på nye molekyler og egne projekter.
GENERATIONSSKIFTE I LEGO FAMILIENS INVESTERINGSSELSKAB
Investeringsselskabet Kirk Kapital, der ejer og investerer penge på vegne af Lego-familien, har den 22. december gennemført et generationsskifte. Casper Kirk Johansen, der også er bestyrelsesformand, har nemlig overdraget størstedelen af sine aktier til sine to børn, der nu hver besidder en ejerandel og stemmerettigheder i selskabet på 15-19,99 pct. Det fremgår af CVR-registret, der netop er blevet offentliggjort.
BUSINESS.DK
STORBANK VURDERER: DANSK RENTESTIGNING I FØRSTE KVARTAL
Jyske Bank vurderer, at Nationalbanken tidligt i 2026 kan hæve renten med 0,1 procentpoint for at forsvare kronen, efter at 100 euro tirsdag formiddag kostede 747,20 kr. Det svarer til det niveau, hvor Nationalbanken tidligere har grebet ind for at styrke kronen, ved enten at købe eller sælge valuta for mia. af kr. for at påvirke kronens værdi eller en selvstændig dansk renteforhøjelse.
.\\˙ MarketWire
