Jyske Bank opjusterer forventningerne og lander over forventningerne
14/1 08:16
Jyske Bank løfter forventningerne til 2025 og fremlægger samtidig foreløbige tal for fjerde kvartal og hele 2025.
Jyske Bank venter nu at lande et resultat efter skat på 5,4 mia. kr. i 2025 og et resultat per aktie på cirka 85 kr. Tidligere lød forventningen på et resultat før skat i spændet 4,9-5,3 mia. kr og et resultat per aktie i intervallet 77-84 kr.
- Opjusteringen er udtryk for en bredt funderet fremgang drevet af god kundeaktivitet og en positiv udvikling på kapitalmarkederne, skriver banken i meddelelsen.
Med opjusteringen lander banken over analytikernes forventninger i fjerde kvartal og dermed hele året på stort set alle poster.
Både renteindtægter, nettogebyrer og provisioner lander over analytikernes bud på 2025, mens omkostningsposten ligger højere end ventet.
Overskuddet stiger i det sidste kvartal af 2025 til 1422 mio. kr. mod 1268 mio. kr. i kvartalet forrige år. Her havde analytikerne ventet 1252 mio. kr. i fjerde kvartal 2025.
Modvinden fra lavere renter rammer dog banken en smule, og i fjerde kvartal kan Jyske Bank mestre nettorenteindtægterne på 2213 mio. kr. mod 2269 mio. kr. i kvartalet i 2024. Her havde analytikerne ventet, at modvinden ville resulterer i nettorenteindtægter på 2177 mio. kr.
Nedskrivningerne er fortsat overraskende lave og ligger på 24 mio. kr. i kvartalet mod 8 mio. i perioden i 2024 og ventede 29 mio. kr.
Den samlede toplinje - eller basisresultatet - steg til 1829 mio. kr. mod 1744 mio. kr. i fjerde kvartal 2024 og ventede 1688 mio. kr.
Basisomkostningerne steg til 1859 mio. mod 1634 mio. kr. i kvartalet i 2024. Her havde analytikerne ventet basisomkostninger på 1709 mio. kr.
Jyske Banks tabel for regnskabet for fjerde kvartal:
| Q4 25** | Q4 25 (est)* | Q4 24 | FY 2025 (est)* | FY 24 | |
| Nettorenter | 2213 | 2177 | 2269 | 8806 | 9455 |
| Nettogebyrer og provisioner | 966 | 897 | 902 | 2970 | 2738 |
| Basisindtægter | 3712 | 3397 | 3386 | 13.339 | 13.693 |
| Basisomkostninger | 1859 | 1709 | 1634 | 6441 | 6402 |
| Basisresultat f. nedskrivninger | 1853 | 1688 | 1752 | 6898 | 7291 |
| Nedskrivninger | 24 | 29 | 8 | 7 | 21 |
| Basisresultat | 1829 | 1688 | 1744 | 6891 | 7270 |
| Beholdningsresultat | 69 | 28 | -33 | 155 | -14 |
| Resultat f. skat | 1898 | 1687 | 1711 | 7046 | 7165 |
| Skat | 476 | 435 | 425 | 1802 | 1853 |
| Nettoresultat | 1422 | 1252 | 1268 | 5244 | 5312 |
| Udbytte/kr. | - | - | 7,8 |
Jyske Banks forventninger til 2025:
| 14/1 | 9/10 | Tidligere | Analytikernes forventninger* | |
| Res. efter skat (mia. kr.) | cirka 5,4 | 4,9-5,3 | Den øvre ende af 3,8-4,6 | 45,244 |
| Res. per aktie (kr.) | cirka 85 | 77-84 | 60-73 | - |
*: Jyske Banks estimater er indsamlet den 13. januar - altså før opjusteringen
**: Foreløbige tal for regnskabet præsenteret ved opjustering
.\\˙ MarketWire
