Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Schweizisk storbank ser mere positivt på Novo-aktien - Øjnene rettet mod Wegovy-pillen

15/1 14:57

Novo Nordisk-aktiens kursmål er blevet revideret godt og grundigt hos den schweiziske bank UBS, som holder skarpt øje med de kommende recepttal for den nye Wegovy-pille på det amerikanske marked.

UBS lægger nemlig cirka en tredjedel oven i kursmålet, og løfter det dermed til 390 kr. fra tidligere 295 kr., mens anbefalingen dog fastholdes på "hold".

- Vi ser et betydeligt fokus på de indledende receptdata for Wegovy-pillen, men det er usandsynligt, at dataene fuldt ud afspejler lanceringen, skriver UBS i et notat og bemærker, at tal fra onlineapoteker som Novocare og andre telehealth-platforme, som er de største kanaler for kontantbetalte recepter, ikke er tilgængelige før afslutningen på første kvartal.

Novos eget fokus i 2025 bliver at skrue så meget op for volumen som muligt, skriver UBS-analytikerne, som spår mulige prisnedsættelser i USA som en væsentlig hæmsko.

- Prisnedsættelser på GLP-1 i USA er en væsentlig hindring for væksten, og vi forventer ikke, at dette vil blive fuldt ud opvejet af volumen, lyder det.

Novo-aktien har dog fået en forrygende start på 2026, hvor især medicinalkæmpens vægttabspillelancering i USA har sendt aktien op.

Siden nytår er det gået frem med 14,8 pct., men torsdag falder aktien 1,3 pct. til 373,45 kr.

.\\˙ MarketWire