Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lokale Federal Reserve-direktører ser ingen grund til rentesænkning i januar

16/1 06:35

Trods fortsat pres fra USA's præsident, Donald Trump, er der ikke meget, der tyder på, at landets centralbank, Federal Reserve, vil sænke sin ledende rente igen på mødet i slutningen af januar.

Torsdag peger både Anna Paulson, der er chef for centralbankens lokale afdeling i Philadelphia, og Jeffrey Schmid, der er chef for afdelingen i Kansas City, på, at der ikke umiddelbart er basis for en pengepolitisk lempelse i januar.

Ifølge sidstnævnte bør Federal Reserve holde pengepolitikken restriktiv for nu for at holde inflationen i skak, skriver Bloomberg News.

Anna Paulson siger samtidig ifølge Financial Times, at det neutrale niveau for centralbanken er en smule lavere end de nuværende 3,50-3,75 pct.

Hun er heller ikke helt så bekymret for inflationen, da hun mener at have set tegn på, at prisstigningstakten igen vil falde senere.

Alligevel føler hun sig "komfortabel" med at fastholde renten i januar, påpeger hun ifølge Financial Times.

.\\˙ MarketWire