Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens nyheder fra danske medier med Mærsk, Havvind og CIP

16/1 07:18

BØRSEN.DK

DANSK ENERGIKÆMPE LÆGGER SAG AN

Danske CIP har lagt sag an mod den amerikanske administration, efter at deres havvindprojekt er blevet stoppet. CIP følger dermed efter Ørsted og Equinor, som også begge er i klemme med projekter i USA.

TOPØKONOM SPÅR SKÆBNEÅR FOR AI

Torsten Sløk, der er cheføkonom hos kapitalforvalteren Apollo, spår et svært aktieår i 2026, hvis ikke at AI som teknologi snart kan demonstrere produktivitetsforbedringer. Selvom han tror på fremgang i amerikansk økonomi, ser han en mulighed for at AI-boblen brister.

HAVVINDPROJEKTER TILBAGE PÅ SKINNERNE

Efter Ørsteds sejr tidligere på ugen følger Equinor trop, da retten torsdag gav grønt lys til, at de må genoptage arbejdet på havvindprojektet Empire Wind. Umiddelbart er det også en god nyhed for danske Vestas, som leverer møller til projektet.

NOVO-KONKURRENT FÅR GODKENDELSE UDSKUDT

Amerikanske Eli Lilly må vente længere end først antaget på en godkendelse af deres vægttabspille orforglipron efter forsinkelser hos myndighederne. Tidligere var godkendelsen forventet i marts, men nu forventes pillen godkendt den 10. april.

FINANS.DK

SHAPE ROBOTICS FORTSAT I UVEJR

Det konkursramte Shape Robotics har indirekte forbindelser til svindelsag i Rumænien gennem deres topchef, det afslører Finans. Administrerende direktør, Mark Abraham, afviser at kommentere kritikken og affejer beskyldningerne som udokumenterede påstande.

LEGO-FAMILIE I GENERATIONSSKIFTE

Pengetanken Kirk Kapital gennemgik i julen et generationsskifte. Således blev store ejerandele givet videre til de ældste børn i den næste generation, som har modtaget en ejerandel på mellem 15 og 20 pct.

BUSINESS.DK

KINA I EKSPORTREKORD

Kina eksporterede i 2025 den højeste mængde af sjældne jordarter siden 2014, på trods af at der var indført eksportforbud store dele af året. Alene fra 2024 løftede eksporten sig med 12,9 pct.

TRAFIKKEN GENOPTAGES I DET RØDE HAV

Fragtpriserne bliver forventeligt sendt under pres, efter at trafikken i Det Røde Hav nu kan genoptages. Det svækkede det danske rederi Mærsks kurs med godt 7 pct. i gårsdagens handel. Det er omtrent 2 år siden, der sidst var trafik gennem havet.

.\\˙ MarketWire