Mandagens internationale avisuddrag med Carlsberg, Trump-toldtrusler og Elon Musk
19/1 07:01
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
CARLSBERGS "KERNE"-ØLMÆRKER FALDER FOR FØRSTE GANG TIL UNDER HALVDELEN AF SALGET
Carlsbergs såkaldte lokale kerne-ølmærker udgør for første gang nogensinde under halvdelen af det årlige salg. Dog vil Carlsberg forblive en bryggerivirksomhed i sin kerne, understreger administrerende direktør Jacob Aarup-Andersen til Financial Times. CARLSBERG'S 'CORE' BEER BRANDS DROP TO LESS OG HALF OF SALES FOR FIRST TIME.
NORGES OLIEFOND FORSVARER BESTRÆBELSER PÅ AT UDVANDE NETTO-NUL
Norges oliefond arbejder for, at virksomheder får lov til at udlede mere, fordi fonden frygter, at stramme klimakrav ellers vil få store netto-nul-initiativer til at bryde sammen. Fonden pressede i sidste måned det globale organ for fastsættelse af klimastandarder for virksomheder, Science Based Targets-initiativet, til at lempe sine krav. Ifølge oliefonden risikerer virksomheder at opgive videnskabeligt baserede klimamål, hvis de ikke samtidig kan udvande kravene og fortsat hævde, at de bevæger sig mod dem, oplyser fonden til Financial Times. NORWAY'S OIL FUND DEFENDS PUSH TO WATER DOWN NET ZERO.
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
TRUMPS REALPOLITIK TAGER OVER I DAVOS
For et år siden deltog den amerikanske præsident Donald Trump via videokonference i World Economic Forum, hvor han krævede lavere renter fra de samlede globale eliter og truede med told på produkter fremstillet uden for USA. I år tager han personligt til topmødet i Alperne med en delegation af amerikanske embedsmænd på baggrund af en verden i forandring, i høj grad på grund af hans egne ukonventionelle handlinger i ind- og udland. Pludselig er en begivenhed, der engang blev afvist som en snakkeklub for ledere, der tror, de kan løse verdens problemer, blevet et "must-attend"-møde, som folk er ivrige efter at deltage i. TRUMP'S REALPOLITIK TAKES OVER DAVOS
TRUMP KØBTE NETFLIX- OG WARNER-OBLIGATIONER FÅ DAGE EFTER OFFENTLIGGØRELSEN AF AFTALEN
Den amerikanske præsident, Donald Trump, købte Netflix- og Warner Bros. Discovery-obligationer for op til 2 mio. dollar i december, få dage efter at streaminggiganten havde indgået en aftale om at købe Warners studier og HBO Max-streamingforretningen for 72 mia. dollar. Det viser en såkaldt finansiel oplysningsformular offentliggjort af Det Hvide Hus. Trump købte op for mellem 250.001-500.000 dollar i Netflix.
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
EU-EMBEDSMÆND HÆLDER MOD FORHANDLINGER FREM FOR GENGÆLDELSE I FORBINDELSE MED TRUMPS TOLDTRUSLER
EU-embedsmænd hælder mod forhandlinger frem for gengældelse, efter at præsident Trump har truet med told, hvis USA ikke får sin vilje i spørgsmålet om Grønland. På et møde i Bruxelles gjorde EU-landenes ambassadører klart, at dialog er førstevalg, selv om mulige gengældelsesafgifter ikke udelukkes. Samtidig fastholder EU, at Grønland ikke må købes eller overtages imod befolkningens ønske, trods pres fra Trump-administrationen. EUROPEAN UNION OFFICIALS LEAN TOWARDS NEGOTIATING, NOT RETALIATING OVER TRUMP TARIFF THREAT.
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
TEKNOLOGIVIRKSOMHEDERNES ADGANG TIL BRITISKE MINISTRE OVERSKYGGER ADGANGEN FOR BØRNESIKKERHEDSORGANISATIONER
Amazon, Meta, Microsoft og Elon Musks X er blandt de amerikanske tech-virksomheder, som har afholdt hundredvis af møder med personer i den britiske regerings centrum. Det viser en undersøgelse foretaget af Guardian, som gennemgår mødeprotokoller fra oktober 2023 til oktober 2025. Google havde den største adgang af techgiganterne med mere end 100 ministermøder. Industrilobbygruppen Tech UK mødtes med ministre mere end en gang hver ottende arbejdsdag. TECH COMPANIES ACCESS TO UK MINISTERS DWARFS THAT OF CHILD SAFETY GROUPS.
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
ELON MUSK SAGSØGER OPENAI OG MICROSOFT FOR 134 MIA. DOLLAR FOR "URETMÆSSIGE GEVINSTER"
Elon Musk kræver op til 134 milliarder dollar i erstatning fra OpenAI og Microsoft, fordi han mener, at de har tjent store summer på hans tidlige involvering i OpenAI. Ifølge en retssag har OpenAI tjent mellem 65,5 og 109,4 mia. dollar på Musks bidrag fra dengang, han var med til at stifte virksomheden i 2015. Samtidig hævder Musk, at Microsoft, som ejer 27 procent af OpenAI, har tjent mellem 13,3 og 25,1 mia. dollar på det samme grundlag. ELON MUSK SUES OPENAI AND MICROSOFT FOR 134 BILLION DOLLAR OVER "WRONGFUL GAINS".
.\\˙ MarketWire
