Mandagens nyheder fra danske medier med told, ædelmetaller og Novo
19/1 07:27
BØRSEN.DK
TRUMP SÆTTER SAMHANDEL FOR OVER 2000 MIA. KR. PÅ SPIL FOR AT FÅ FAT I GRØNLAND
Danmark er under pres af USA's præsident, Donald Trump, der vil have Grønland til at blive en del af USA. Reelt set truer Trump med masseaflysning af ordrer, store fyringsrunder og tab af forretninger for milliarder. Præsidenten vil gøre brug af toldhammeren, hvis ikke han får sin vilje.
MEDIE: EU GØR SIG KLAR TIL TOLD MOD USA FOR 700 MIA. KR.
Ifølge avisen Financial Times overvejer EU at lægge told for i alt 700 mia. kr. på amerikanske varer eller at begrænse amerikanske virksomheders adgang til EU's indre marked. Donald Trump har truet med told på 10 pct. fra den 1. februar, og tolden vil stige til 25 pct. den 1. juni, hvis ikke Danmark har givet Grønland til USA.
FINANS.DK
PROFESSOR SER RISIKO FOR STORT TILBAGESLAG PÅ AKTIEMARKEDET
Aktiefesten vil ikke fortsætte i samme tempo som gennem det sidste årti, hvor S&P 500 indekset er steget med 10 pct. i gennemsnit om året ifølge professor Jesper Rangvid fra CBS. Det amerikanske aktiemarked er for dyrt og koncentreret, lyder det. Derfor bør investorerne skrue ned for forventningerne.
GULD OG SØLVPRISER NÅR HISTORISK HØJT NIVEAU EFTER TRUMP-TRUSSEL
Donald Trumps trusler mod Danmark og en række europæiske lande har fået guld- og sølvpriserne op på et rekordhøjt niveau mandag. Som altid søger investorerne mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og uforudsigelighed.
NOVO GÅR I RETTE MED ÆRKERIVAL: DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT
Eli Lillys kommunikation er på grænsen til misforståelse eller misinformation, lyder det fra Novo Nordisks corporate vice president. Novo Nordisk mener blandt andet, at det ikke er fuldstændig rigtigt, at der ingen form for restriktioner er for, hvordan man kan indtage Orforglipron. Derudover er det heller ikke rigtigt, at selskabets pille er lige så potent som Wegovy i injektionsform, og at bivirkningsprofilen med Orforglipron er væsentlig ringere end Wegovy-pillens.
BUSINESS.DK
EN AF DANMARKS ÆLDSTE VIRKSOMHEDER VANDT SKATTESTRID. ALLIGEVEL FORLANGER STATEN RENTER FOR MILLIONER
Den fire-årige gamle skattesag, der stammer fra dengang, at det Østasiatiske Kompagni (ØK) havde aktiviteter i Venezuela, er ikke helt afsluttet endnu. Gældsstyrelsen vil ifølge ØK have renter af det skattekrav, som efter landsrettens dom ikke eksisterer. Styrelsen vil have, at ØK skal betale 2,2 mio. kr. i renter.
ØKONOMERNES DOM: SÅDAN VIL TRUMPS TOLDTRUSLER RAMME DANMARK
Økonomer mener, at Donald Trumps trussel om 10 pct. told på danske varer vil primært ramme amerikanske forbrugere i form af inflation. Samtidig risikerer danske virksomheder også at mærke toldhammeren. Dog er økonomer uenige om, hvor alvorlige følgerne vil blive for Danmark.
.\\˙ MarketWire
