Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank ser væksten hos ISS stige i 2026: Løfter kursmålet til 245 kr. inden regnskab

21/1 09:06

Danske Bank ser væksten hos serviceselskabet ISS tage til i 2026 og løfter frem mod årsregnskabet for sidste år i februar sit kursmål for aktien til 245 kr. fra 220 kr.

Samtidig gentages den neutrale anbefaling "hold", fremgår det af et analysenotat fra banken onsdag.

- Vi venter, at 2025 endte tæt på selskabets egne forventninger, der senest blev opdateret i forbindelse med ISS' handelsopdatering for tredje kvartal. For 2026 venter vi en opsamling i væksten efter annonceringer af kontrakter i løbet af 2025 og en potentiel lancering af et betydeligt aktietilbagekøbsprogram, skriver Danske Bank blandt andet i notatet.

Banken vurderer dog videre, at de nævnte faktorer allerede er indregnet i kursen hos ISS, hvilket er baggrunden for, at "hold"-anbefalingen fastholdes.

ISS afleverer sit årsregnskab for 2025 den 19. februar.

Onsdag åbner aktien i serviceselskabet uændret i 236,40 kr. og dermed meget tæt op ad det nye kursmål fra Danske Bank.

.\\˙ MarketWire