Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank venter acceleration i Demants vækst - anbefaler fortsat "køb"

23/1 08:32

Høreapparatskoncernen Demants regnskab den 3. februar ventes ikke at vise nogen nævneværdig bedring i det sidste kvartal af 2025, da volumenvæksten på markedet fortsat ligger lavere end den strukturelle trend.

Men i Jyske Bank er aktieanalytiker Janne Vincent Kjær "fortsat fortrøstningsfulde med hensyn til 2026, men Demant vil være forsigtige i deres udmeldinger, hvor de også vil skulle tænke et scenarie ind, hvor volumenvæksten på markedet fortsat ligger lavere end den normale run-rate."

Det skriver aktieanalytikeren i et notat, hvor kursmålet sænkes til 285 kr. fra 300 kr. Anbefalingen forbliver dog "køb".

- Fokus vil være på guidance for 2026 og lanceringen af Oticon Zeal. Vi ser mulighed for en acceleration i væksten i 2026 drevet af lanceringen af Oticon Zeal og den nye produktplatform, som vi forventer vil blive annonceret i løbet af første halvår.

- Det bør gøre det muligt at tage markedsandele, hvor vi vurderer, at Oticon Zeal isoleret set vil kunne bidrage med op imod 2 procentpoint til væksten qua Demants meget lille markedsandel i ITE-segmentet, skriver Janne Vincent Kjær.

De små diskrete ITE-høreapparater (in the ear) udgør omkring 10 pct. af markedet målt i styk - men mere i værdi - og cirka halvdelen af salget er genopladelige høreapparater, hvor Demant indtil nu ikke har været til stede.

- Vi ser dog Oticon Zeal som "Best-inclass", hvorfor Demant som minimum bør kunne tage deres fair andel af markedet (cirka 20-25 pct.), fremgår det af analysen.

Oticon Zeal blev lanceret i oktober sidste år.

Høreapparataktien sluttede torsdag i København med et plus på 2,3 pct. til 234,20 kr.

.\\˙ MarketWire