Mandagens nyheder fra danske medier med Novo, havvind og Nasdaq
26/1 07:31
BØRSEN.DK
OPGØR OM ROBOTKONKURS KAN TRÆKKE UD FOR DANSKE BANK OG EIFO - HAR MILLIONER I KLEMME
Aktiverne i konkursramte Shape Robotics er sværere at sikre og omsætte end regnet med. Kuratoren har kun fundet aktiver for en beskeden værdi på danske adresser. Der går derfor længere tid end ventet, før kreditorerne får sine penge. I blandt kreditorerne er Danske Bank og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo), der har cirka 21 mio. kr. til gode. Kompleksiteten er, at stort set alle aktiver ligger i datterselskaber i udlandet, hvilket kan forsinke processen.
FINANS.DK
NOVO GIK TIL ANGREB PÅ HJEMMEARBEJDE: FORANDRINGEN LADER VENTE SIG PÅ
Tilbagerulningen af hjemmearbejde i Novo Nordisk ser ud til at være mindre dramatisk end antaget. Oprindeligt lød det, at kontoransatte medarbejdere skulle møde ind fysisk på kontoret fem dage om ugen fra 1. januar, men her godt tre uger inde i den nye standard respekterer Novo dog stadig behovet for fleksibilitet.
AMERIKANSKE ADVOKATER: TRUMPS VÆRKTØJSKASSE I KRIG MOD HAVVIND ER VED AT VÆRE TOM
Den amerikanske præsidents, Donald Trumps, krig mod havvind vil blive svær at vinde på sigt, mener en række advokater. Trump-administrationen har lidt markante nederlag i retten og vil få svært ved at vende momentum. Hidtil har administrationen begrundet sine beordringer om stop af byggerier af havvindparker på grund af national sikkerhed.
BANKERNE: SNÆRENDE REGLER FORHINDRER OS I AT RÅDGIVE OM INVESTERING
Kringlede regler for børneopsparing gør, at bankerne ikke kan give den risikovillige forældre bedre muligheder for at investere børneopsparingen. Derfor ser banksektoren gerne en børneopsparing med mere fleksible regler.
TOPCHEFER FRYGTER, AT GASSEN ER GÅET AF EUROPA. SELV TOLDTRUSLER VAR IKKE NOK TIL AT FÅ OS OP AF SOFAEN
En undersøgelse fra konsulenthuset BCG viser, at andelen af topledere, der tror på, at fremtiden for Europas konkurrenceevne er lys, er faldet kraftigt tilbage fra 80 pct. i april til 67 pct., da undersøgelsen blev lavet tilbage i november. Topledere frygter fyringer og flere udflytninger af arbejdspladser, hvis ikke EU får styr på konkurrenceevnen.
BUSINESS.DK
VIRKSOMHEDER FLYGTER FRA DANSK BØRS, MENS AMERIKANSKE EJERE TRÆKKER MILLIARDER UD
Den amerikanske børs, Nasdaq, skovler milliarder ind på børshandel i Danmark, mens antallet af danske børsnoterede selskaber er faldet kraftigt i det seneste årti. I dag er der 114 børsnoterede selskaber i Danmark mod 204 i 2007, mens investorerne investerer mindre i de små børsnoterede selskaber. Spørgsmålet er så om Nasdaq, der ejer den danske fondsbørs, har lyst til at ændre forretningsmodellen.
.\\˙ MarketWire
