Tirsdagens nyheder fra danske medier med havvind, Novo og Ryanair
27/1 07:14
BØRSEN.DK
WALL STREET VETERAN KAN BLIVE FED-CHEF
USA's finansminister, Scott Bessent, har indtil flere gange nævnt, at den nye centralbankchef kan blive afsløret meget snart. Blandt feltet på tre kandidater står Blackrock direktøren, Rick Rieder, som den mest sandsynlige, efter at Trump har omtalt ham som "meget imponerende"
NORDSØAFTALE KAN GIVE DANSK OPTUR
Aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, er begejstret efter den nye energiaftale blev underskrevet i Hamborg. Et samarbejde mellem flere europæiske lande vil udbygge havvind massivt i Nordsøen, hvilket Jacob Pedersen vurderer er en ubetinget god historie for danske erhvervsliv.
GOLDMAN SACHS OPTIMISTISKE OMKRING WEGOVY SALG
Storbanken Goldman Sachs har opdateret sine forventninger til topsalget for pilleversionen af Novo-slankemidlet Wegovy. Banken forventer et salg på 40 mia. kr. årligt i 2031, hvilket placerer bankens analyse blandt de mere optimistiske. Selv mener Goldmans analytiker James Quigley, at Novos eget estimat er konservativt.
FINANS.DK
TOPCHEF JUBLER OVER ENERGIAFTALE
Ørsteds topchef, Rasmus Errboe, er godt tilfreds med den netop indgåede aftale mellem flere europæiske lande, der vil etablere mere havvind i Nordsøen. Topchefen påpeger, at Danmark har verdens bedste havvindressourcer, og at forudsigelighed i investeringer betyder, at prisen på havvind kan sænkes med 30 pct.
MINISTER BEKENDT MED KLIMAFLOP
Selv om indfangning af CO2, såkaldt CCS, har været en høj prioritet i klimastrategien, så har udbuddet indtil videre skuffet voldsomt. Klimaminister Lars Aagaard blev allerede i november advaret om at udskyde udbuddet grundet manglende klarhed i detaljerne. Selv om der er 10 om buddet, er der kun en virksomhed, der reelt set har afgivet et bud på opgaven.
BUSINESS.DK
INDIEN SKÆRER I IMPORTOLD
En ny handelsaftale med EU betyder, at Indien vil skære 40 pct. af tolden væk på europæiske biler. Det giver europæiske bilmærker bedre adgang til verdens tredjestørste bilmarked, selv om aftalen i først omgang kun omfatter benzinbiler.
RYANAIRS OVERSKUD STYRTDYKKER
I det tredje kvartalsregnskab fra Ryanair er overskuddet markant lavere sammenlignet med sidste år. Det skyldes primært en heftig bøde, som Ryanair er blevet tildelt af de italienske konkurrencemyndigheder. Bøden skyldes, at Ryanair skulle have misbrugt sin dominerende markedsposition over for rejseselskaber, men Ryanair kalder bøden for "grundløs".
.\\˙ MarketWire
