Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens nyheder fra danske medier med Novo, Tesla og CIP

29/1 07:22

BØRSEN.DK

TESLAS OMSÆTNING DYKKEDE 3 PCT.

For første gang i selskabet historie dykkede bilproducenten Teslas omsætning på årsbasis. Det viser tal fra det fjerde kvartalsregnskab, som Tesla fremlagde i går. Tilbagegangen var dog forventet.

NOVOS REBIEN ADVARER MOD PRISKRIG

Onsdag eftermiddag havde Novo Nordisk inviteret tusindvis af medarbejdere til et møde om selskabets fremtid. Bestyrelsesformand, Lars Rebien, luftede bekymringen for, at Novo kan risikere at udhule forretningen. Mødet kommer, kort inden at Novo skal præsentere sine forventninger til 2026 den 4. februar.

FINANS.DK

AMERIKANSK CENTRALBANK HOLDER RENTEN I RO

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har valgt at fastholde renten uændret for første gang i seks måneder. Formanden Jerome Powell overleverede nyheden, som da også var ventet.

CIP-SEJR KONSTITUERER NEDERLAG FOR TRUMP

Energiudviklerne har med de mange vundne retssager om havvind i USA vundet slaget mod den amerikanske regering, mener analytiker Signe Sørensen. CIP er det seneste selskab til at få medhold, og dermed kan selskabet genoptage arbejdet på projektet Vineyard Wind.

BUSINESS.DK

SAMSUNG HAR REKORDSTORT DRIFTSRESULTAT

Den sydkoreanske teknologigigant Samsung har haft rekordstor omsætning i fjerde kvartal, hvilket også har løftet driftsresultatet til nye højder. Det er især afdelingen for enhedsløsninger, som har trukket tallene op.

AMAZON FORTSÆTTER FYRINGER

Allerede i efteråret stod det klart, at detailgiganten Amazon ville fyre 14.000 kontoransatte, efter at AI i højere grad skulle implementeres. I går bekræftede selskabet så, at man nedlægger yderligere 16.000 stillinger. Denne gang sker det, da forskellige forretningsben skal lukkes. Fyringerne kommer, samtidig med at selskabet for indeværende periode har præsenteret høj vækst i overskuddet.

.\\˙ MarketWire