Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk får sænket kursmål til 486 kr. fra 520 kr. hos Nordea: 2026-prognose er i fokus

29/1 08:19

Novo Nordisk har fået sænket sit kursmål hos Nordea til 486 kr. fra 520 kr. op til årsregnskabet onsdag i næste uge.

I samme ombæring fastholdes anbefalingen "køb", viser et notat fra banken, der peger på, at alles øjne er rettet mod prognosen for 2026, hvor der ventes modvind. Desuden vil Novo-ledelsens syn på den nylige lancering af Wegovy-pillen i USA komme under lup.

- Mens den orale formulering har fået en lovende start, venter vi, at prognosen vil afspejle en betydelig modvind fra lavere priser samt usikkerhed i forbindelse med konkurrencen fra Orforglipron, der forventes lanceret i april, skriver Nordea med henvisning til ærkerivalen Eli Lillys ventede lancering af en konkurrent til Novos Wegovy-pille.

Samlet spår Nordea en salgsnedgang for Novo i år og venter, at prognosen vil varsle en tilbagegang i lokal valuta på 2-6 pct., skriver banken.

Prognosen for driftsresultatet ses i størrelsesordenen 2-8 pct., hvilket indikerer, at konsensus blandt analytikere ifølge Visible Alpha ligger omkring 3 pct. for højt.

Onsdag dykkede aktien i Novo Nordisk med 3,2 pct. til 381,45 kr. Det nye kursmål indikerer et potentiale på 27,4 pct. i forhold til onsdagens lukkekurs.

.\\˙ MarketWire