Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lundbeck viser igen stærke takter med storsælgende migrænemiddel i nyt studie

30/1 15:28

Medicinalselskabet Lundbeck har føjet flere positive data til samlingen omkring selskabets migrænemiddel Vyepti.

Resultaterne fra Infuse-studiet præsenteres i forbindelse med den årlige messe hos Headache Cooperative of the Pacific (HCOP) i den amerikanske delstat Californien i denne uge og viser gode effekter for Vyepti hos patienter, der har haft begrænset eller ingen effekt af andre behandlinger.

Det oplyser Lundbeck i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Efter to indsprøjtninger med Vyepti i studiet oplevede 75,7 pct. af patienterne forbedringer i deres migræne, fremgår det.

- Disse data fra den virkelige verden styrker vores tillid til Eptinezumabs evne til at give betydelige forbedringer i migrænebyrden, ikke kun i kliniske forsøg, men også i den daglige kliniske praksis, siger Johan Luthman, der er forsknings- og udviklingschef hos Lundbeck, i meddelelsen.

- Infuse viser, at patienter, der får Eptinezumab, rapporterer om en konsekvent reduktion i migrænefrekvensen og forbedringer i deres daglige funktionsevne, selv hos deltagere, der tidligere har oplevet begrænset gavn af forebyggende behandlinger, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire