Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo spår op til tocifret underliggende tilbagegang i 2026 drevet af USA

4/2 06:34

Novo Nordisk venter stor og op til tocifret underliggende tilbagegang i 2026, der til gengæld bliver positivt påvirket af en tilbageførsel af rabathensættelser på 4,2 mia. dollar relateret til 340B prisprogrammet i USA.

Det fremgår af en meddelelse tirsdag aften. Årsregnskabet skulle ellers først være offentliggjort onsdag morgen.

Fremover vil Novo guide med justerede væksttal for salgs- og driftsindtjening for at udelukke store exceptionelle engangseffekter i de enkelte år.

På den baggrund venter Novo en negativ vækst i omsætningen på mellem 5 og 13 pct. målt i lokal valuta. Målt i danske kroner bliver væksten 3 pct.point lavere.

Væksten i driftsindtjeningen ventes ligeledes lande mellem minus 5 og minus 13 pct. i lokal valuta. Målt i danske kroner bliver væksten her 5 pct.point lavere, eller minus 10 til minus 18 pct.

Tallene medregner ikke tilbageførsel af rabathensættelser på 400 mio. dollar, eller 2,5 mia. kr., i 2025 og 4,2 mia. dollar, eller 26,5 mia. kr., i 2026 relateret til 340B prisprogrammet i USA.

Var der ikke justeret for dette, ville Novos prognose havde varslet en negativ salgsvækst på 1 pct. og en vækst på 11 pct. i driftsindtjeningen begge dele i lokal valuta og målt på midtpunktet af prognosen.

Ender året som Novo spår, bliver 2026 vækstmæssigt medicinalkæmpens værste i dette årtusinde, hvor virksomheden ellers er vokset alle år målt i lokal valuta. Værst hidtil gik 2017, hvor det blev til en underliggende vækst på 2,3 pct., mens Novo målt i kroner måtte se omsætningen vige 0,1 pct.

- Udsigterne afspejler forventninger om salgsvækst i International Operations og forventninger om en salgsnedgang i USA, skriver Novo.


.\\˙ MarketWire