Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo-topchef er opmuntret over tidligt optag af Wegovy-tablet

4/2 08:40

Der er grund til at være godt tilfreds med de tidlige tendenser for salget af Novo Nordisks fedmetablet, Wegovy Pill, der blev lanceret i starten af januar.

Sådan lyder det fra Mike Doustdar, der er administrerende direktør for medicinalselskabet, i forbindelse med en telekonference for pressen efter årsregnskabet for 2025, der blev offentliggjort før tid tirsdag aften.

- Det er en spændende milepæl for Novo Nordisk og folk, der lever med fedme i USA. Takket være en fantastisk indsats på tværs af organisationen var vi i stand til at bringe den første GLP-1-pille mod fedme til markedet den 5. januar. Og vi har set et opmuntrende tidligt optag, siger Mike Doustdar på telekonferencen.

Han peger på, at receptudviklingen peger på, at omkring godt 170.000 mennesker allerede er i behandling med Wegovy pill ved udgangen af januar.

Samtidig viser data, at en stor del af patienterne er nye inden for fedmebehandling, hvilket kan pege frem mod, at markedet for fedmebehandling bliver udvidet som følge af lanceringen.

- Mange er nye på området, hvilket indikerer, at markedet udvides, siger Mike Doustdar.

Endelig viser data også, at den stor del af de nye recepter er udskrevet til patienter, der selv betaler for behandlingen.

.\\˙ MarketWire