Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norden: Resultatnedgang i 2025 præget af lavere aktivitetsniveau

4/2 10:08

Norden kom ud af sidste år med et overskud på 120 mio. dollar og landede dermed midt i rederiets seneste forventningsinterval på 100-140 mio. dollar, men noget under det overskud på 163 mio. dollar, som rederiet fik i 2024.

- På trods af geopolitisk usikkerhed og udfordrende markeder leverede Norden et godt resultat for 2025. Vi rapporterer et resultat på 120 mio. dollar med et afkast på den investerede kapital på 8,9 pct., hvilket demonstrerer robustheden i vores forretningsmodel, udtaler administrerende direktør Jan Rindbo i regnskabet, hvor markedsforholdene betegnes som udfordrende i 2025.

Resultatnedgangen i forhold til 2024 skal ses i lyset af 17 pct. færre skibsdage og en omsætning (TCE-indtjening), der faldt med 24 pct. til 1913 mio. dollar som følge af et lavere aktivitetsniveau på tværs af begge områder. Mens udviklingen i 2025 generelt betegnes som robust, er Norden ikke tilfreds med udviklingen for de store skibe i Dry operator. Selvom margins blev forbedret, var udviklingen utilfredsstillende.

Norden fokuserer hele tiden på at skille sig af med dyr periodetonnage (skibe) og udnytte mulighederne for at styrke porteføljen med ny og mere attraktiv tonnage. Det har medført et lavere aktivitetsniveau i 2025 i forhold til 2024, men dog på niveau med det foregående kvartal.

I 2026 venter Norden et nettoresultat på mellem 30 og 100 mio. dollar, inklusive gevinster fra allerede indgåede skibssalg på 20 mio. dollar, mod et plus på 120 mio. dollar sidste år, hvor salg af skibe bidrog med 70 mio. kr. Eventuelt flere skibssalg kan påvirke resultatet yderligere.

Resultatet ventes primært understøttet af et stærkt tankmarked i den første halvdel af året, inden det aftager i andet halvår. Tørlastmarkedet ventes derimod overordnet set at blive udfordrende, til trods for at det har vist styrke på det seneste. Norden regner dog med, at initiativer implementeret i 2025 vil medføre en gradvis og vedvarende forbedret udvikling i segmentet dry operator.

De makroøkonomiske forhold og geopolitiske spændinger vil fortsat præge markedsudsigterne, ligesom sanktioner og handelsspændinger forstyrrer handelsruter og gør driften mere kompleks, hvilket bidrager til større usikkerhed. Med en fleksibel forretningsmodel føler Nordens sig dog godt rustet til at agere under disse forhold, lyder det i rederiets årsregnskab.

Langsigtet fastholder Norden, at de fundamentale forhold ser gunstige ud med en aldrende flåde og begrænset værftskapacitet.

Tabel for rederiet Nordens regnskab for fjerde kvartal af 2025:

Mio. dollarQ4 2025Q4 2024FY 2025FY 2024
Omsætning --3125,74040,1
EBITDA.104454,3514,2
EBIT23- 158,4202,1
Nettoresultat1030120,3162,7
- Assets & Logistics-40-236,3
- Freight Services & Trading--11--73,6

Nordens forventninger til 2026

Mio. dollarVed FY 2025
Nettoresultat30-100