Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Udsalg i teknologisektoren fortsætter ufortrødent men Tokyo går fri

6/2 06:32

De asiatiske aktiemarkeder falder for tredje dag i træk fredag, da de teknologitunge selskaber i gen står for skud, efter drop i sektoren på Wall Street torsdag.

Den voksende uro over de enorme investeringer i kunstig intelligens, breder sig og udsalget mærkes på tværs af aktiver, hvor både ædelmetaller og også kryptomarkedet presses i knæ.

De store stigninger i januar er vendt til nervøsitet og bekymring over de udstrakte værdiansættelser i teknologisektoren og fornuften i de massive investeringer, der er pumpet ind i kunstig intelligens, hvor spørgsmålet om, hvornår der vise sig et afkast presser på.

Senest har Amazon og Googles moderselskab Alphabet tilsammen skitseret investeringer på op mod 385 mia. dollar i AI.

MSCI's bredeste indeks for aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,8 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald på 0,3-0,8 pct., med de største fald i teknologisektoren, når aktiemarkedet åbner i New York senere på dagen.

Aktierne i Japan går fri af dagens udsalg. Investorerne afventer det japanske parlamentsvalg søndag og foretrækker sidelinjen.

Samtidig giver en svag yen lidt hjælp til aktiemarkedet.

Nikkei-indekset stiger 0,7 pct., mens det brede Topix-indeks øger 0,4 pct.

De kinesiske aktier i Hongkong rammes af de globale kursfald, mens markederne på det kinesiske fastland er blandede, omend tynget af den dæmpede investorstemning.

Hang Seng-indekset i Hongkong ligger med et minus på 1,1 pct., Shanghai Composite øger 0,1 pct. mens "blue chip"-indekset CSI 300 falder 0,1 pct.

De sydkoreanske aktier droppede over 5 pct. fra start, og markedet blev på sat på pause, hvilket fik investorerne til at besinde sig en smule. Kospi-indekset falde 2,3 pct.

Samtidig dropper Taiex-indekset i Taiwan 0,2 pct., og Singapores Strait Times-indekset dykker 0,7 pct.

Australiens ASX 200-indeks lukker med et tab på 2,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,4
Topix+0,7
Hongkongs Hang Seng-1,1
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex-0,2
Sydkoreas Kospi-2,3
Indiens BSE Sensex-0,3
Singapores STI-0,7
Sydney ASX 200-2,2

.\\˙ MarketWire