Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsteds onshore-forretning overrasker positivt

6/2 08:37

Ørsteds forretningsområde for vedvarende energi til lands klarede sig bedre end ventet i fjerde kvartal af 2025 målt på driften.

Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, endte på 1356 mio. kr. i onshore-divisionen inklusive nye partnerskabsaftaler.

Her havde analytikerne ifølge konsensusestimater indsamlet af Ørsted ventet et driftsoverskud på 1093 mio. kr. Det skal dog noteres at analytikerestimatet blev indsamlet af Ørsted før nyheden om frasalget af den europæiske landvindforretningen landede.

Ørsted har nemlig afhændet sin europæiske onshoreforretning til Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, for 10,7 mia. kr. Dog inkluderer frasalget også en relativt stor nedskrivning på 1,6 mia. kr. som bliver regnet med i resultatet for fjerde kvartal

I fjerde kvartal året forinden lød det samlede driftsoverskud på 1061 mio. kr. for forretningsområdet, der både udvikler, opfører og driver landvindmølle- og solenergiparker.

Ørsted vil desuden fortsætte med at drive sin onshoreforretning i USA.

- Elproduktionen faldt med 3 pct. i forhold til 4. kvartal 2024 og udgjorde 4,0 TWh. Faldet skyldtes 50 pct. farm-downs af Mockingbird i 4. kvartal 2024 og Sparta Solar og Eleven Mile i 1. kvartal 2025 samt en planlagt nedlukning af Old 300 for at tilslutte vores Old 300 batteri energilagringssystem (BESS). Dette blev kun delvist opvejet af højere vindhastigheder og højere tilgængelighed for vores amerikanske vindaktiver, fremgår det af regnskabet.

- I 4. kvartal 2025 var vindhastighederne på tværs af porteføljen 7,7 m/s, hvilket var højere end i 4. kvartal 2024 (7,5 m/s) og på niveau med et normalt vindår (7,7 m/s).

.\\˙ MarketWire