Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chipproducenten TSMC starter året med salgsvækst på 36,8 pct.

10/2 07:09

Den taiwanesiske chipproducent TSMC havde fuld fart på i januar, hvor omsætningen bragede i vejret med 36,8 pct. sammenlignet med samme måned året før.

Omsætningen i januar på 401.225 mia. nytaiwanske dollar, som svarer til 79,8 mia. kr., var samtidig 19,8 pct. over niveauet i december.

Det viser den månedlige opgørelse fra TSMC, som producerer computerchips til Nvidia, Advanced Micro Devices (AMD), Broadcom og Apple.

Væksten på 36,8 pct. i januar på årsbasis er over den vækstforventning på 30 pct., som TSMC har meldt ud for hele 2026.

Sammenligningen med januar 2025 kan ifølge Bloomberg News dog være påvirket af, at det kinesiske nytår sidste år faldt i januar.

TSMC meddelte i januar, at det i første kvartal venter en omsætning på 34,6-35,8 mia. dollar. Salget i januar svarer til 12,7 mia. dollar.

Aktien i TSMC stiger på børsen i Taiwan tirsdag med 3,6 pct.

.\\˙ MarketWire