Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Franske Mistral vil investere milliardbeløb i AI-infrastruktur i Sverige

11/2 14:27

Franske Mistral AI vil investere 1,2 mia. euro i AI-infrastruktur i Sverige.

Det skriver mediet CNBC.

- Denne investering er et konkret skridt i retning af at opbygge uafhængige kapaciteter i Europa, der er dedikeret til AI, udtaler Arthur Mensch, der er topchef hos Mistral.

Meddelelsen kommer i en tid, hvor Europa prøver at opbygge teknologisk suverænitet midt i stigende geopolitiske spændinger.

- Ved at levere et fuldt tilbud med lokalt behandlede og lagrede data styrker vi Europas strategiske autonomi og konkurrenceevne, udtaler Arthur Mensch yderligere, og tilføjer, at dette lægger grundlaget for en europæisk AI-cloud, der kan betjene industrier, offentlige institutioner og forskere i stor skala.

Mistral AI blev grundlagt tilbage i 2023 og er sidenhen vokset til en af Europas førende AI-selskaber og har senest rejst 1,7 mia. euro i september til en værdiansættelse på 11,7 mia. euro.

Hollandske ASML, der er Europas mest værdifulde selskab, er blandt investorerne og bidrog med en investering på 1,3 mia. euro i runden.

Derudover har selskaber som Nvidia og Microsoft investeret i Mistral.

De nordiske lande betragtes som topplaceringer for faciliteter i Europa på grund af køligere temperaturer samt lave energiomkostninger.

Anlægget ventes at åbne i 2027 og vil understøtte udviklingen og driften af Mistrals næste generation af AI-modeller.

.\\˙ MarketWire