Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo får løftet anbefalingen til "hold" fra "underperform" hos Jefferies

12/2 09:35

Novo Nordisk får hævet anbefalingen hos finanshuset Jefferies til "hold" fra "underperform".

Finanshuset hæver i samme ombæring kursmålet for aktien til 275 kr. fra 270 kr.

Jefferies mener, at investorerne har indregnet prisudfordringerne i vægttabsmarkedet og fået bedre overblik over det kortsigtede marginpres.

Derfor vurderer det amerikanske finanshus, at risikoen for, at forventningerne ikke holder, er blevet mere moderat.

- Selvom lanceringen af det orale Wegovy i USA kan skabe momentum på kort sigt, er vi stadig forsigtige med hensyn til forventet overskud i 2027 på grund af usikkerheden omkring den samlede vækst i GLP-1-porteføljen i lyset af konkurrencepresset og sammensætningen, hvilket i sidste ende kan føre til yderligere pres på bruttomarginen, skriver Jefferies-analytiker Michael Leuchten i en kommentar.

Novo-aktien har siden Michael Leuchten indledte analysedækning i oktober sidste år haft anbefalingen "underperform".

Novo stiger 1,1 pct. til 310,25 kr.

.\\˙ MarketWire