Mandagens internationale avisuddrag med bankfusioner, prisstigninger og Kina
16/2 07:02
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
BANKFUSIONER PÅ TVÆRS AF EU'S GRÆNSER NÅR HØJESTE NIVEAU SIDEN 2008
Antallet af bankfusioner på tværs af landegrænser i EU har ramt højeste niveau siden finanskrisen i 2008. I 2025 blev der fusioneret på tværs af EU's grænser til en værdi af 17 mia. euro. (EU CROSS-BORDER BANKING DEALS JUMP TO HIGHEST SINCE 2008 CRISIS)
KPMG-PARTNER FÅR BØDE FOR BRUG AI TIL AI-TEST
En partner i konsulenthuset KPMG har modtaget en bøde på 7000 dollar for at bruge kunstig intelligens, AI, til at snyde i et internt træningskursus om netop AI. Flere end 24 ansatte i KPMG er i løbet af det seneste år blevet taget i at bruge AI til interne prøver. (KPMG PARTNER FINED OVER USING AI TO PASS AI TEST)
STIGENDE GULDPRISER PRESSER FORSIKRINGSDÆKNINGEN
Flere selskaber, der opbevarer guld, må lade en stigende mængde af ædelmetallet stå uforsikret, da de hastigt stigende priser har fået værdien til at stige til over dækningen hos forsikringsselskaberne. (SOARING GOLD PRICE FORCES VAULTS TO REDUCE INSURANCE COVER)
BEKYMRING OM KINESISK KONKURRENCE PÅ BILMARKEDET I USA
Frygten for et kinesisk indtog på det amerikanske bilmarked spreder rædsel blandt de amerikanske bilproducenter. I januar næsten opfordrede præsident Donald Trump til, at de kinesiske selskaber producerer biler i USA. (US CARMAKERS SPOOKED BY CHINESE RIVALS GAINING FOOTHOLD IN AMERICA)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
HANDLERE TILPASSER SIG KAOTISKE MARKEDSTILSTANDE
Handlerne er efterhånden ved at vænne sig til et lunefuldt og foranderligt marked med nye chok fra den ene dag til den anden. På handlersprog kalder man det "event risk". (IN A CHAOTIC MARKET, INVESTORS LEARN HOW TO COPE WITH SURPRISES)
TOPCHEFER I USA BLIVER YNGRE OG MERE UERFARNE
De amerikanske selskaber udskifter topchefer på stribe. Én ud af ni administrerende direktører blev sidste år udskiftet, og erstatningen er både yngre og mere uerfaren. (COMPANIES ARE REPLACING CEOS IN RECORD NUMBERS - AND THEY'RE GETTING YOUNGER)
SELSKABER VARSLER PRISSTIGNINGER IGEN
Flere selskaber varsler nu, at der er prisstigninger på vej i 2026. Siden efteråret 2025 er priserne blevet holdt i ro, men nu venter næste runde med stigninger på op mod en høj encifret pct.point. (THE BREAK IS OVER. COMPANIES ARE JACKING UP PRICES AGAIN.)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
WARNER BROS. OVERVEJER AT GENSTARTE FORHANDLINGER MED PARAMOUNT
Underholdningsgiganten Warner Bros. overvejer ifølge kilder at forhandle på ny med Paramount, der tidligere har vist stor interesse for at overtage selskabet. Warner Bros. indgik ellers i december en aftale med Netflix til en værdi af 83 mia. dollar. (WARNER BROS. IS SAID TO CONSIDER REOPENING TALKS WITH PARAMOUNT)
JAPANS ØKONOMI TYNGES AF SVÆKKET DIPLOMATISK BÅND MED KINA
Et anspændt diplomatisk forhold mellem Japan og Kina over Taiwan går ud over den japanske vækst, der er voldsomt afhængigt af kinesisk turisme. Den kinesiske regering har frarådet sin befolkning at rejse til Japan over kommentarer om Taiwans uafhængighed fra premierminister Sanae Takaichi. (DIPLOMATIC FEUD WITH CHINA WEIGHTS ON JAPAN'S ECONOMY)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
KAPLØB INDEN FOR VÆGTTAB: SKIFTE TIL PILLEBEHANDLING KAN UDVIDE MARKEDET
Tabletter mod svær overvægt kan gøre behandling af vægttab mere mainstream. Sektoren forventes ifølge JPMorgan at have en værdi på 200 mia. dollar i starten af 2030'erne. (WEIGHT-LOSS RACE: HOW SWITCH FROM INJECTIONS TO PILLS IS EXPANDING BIG PHARMA'S HOPES)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)
TILBAGEKØB VAR MILLIARDFIASKO - DELIKAT INTERESSEKONFLIKT
Når tilbagekøb af egne aktier times går dårligt, kan det være en dyr omgang. De seneste år har privates aktiefavoritter Truecaller og Hemnet brændt milliardbeløb af på mislykkede tilbagekøb. Samtidig har ledende medarbejdere solgt aktier. (ÅTERKÖPARNAS MILJARDFIASKO - "DELIKAT INTRESSEKONFLIKT")
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
KUNSTIG INTELLIGENS SES UDLØSE SEKTORROTATION
Christian Lie, chefstrateg i Formue, tror, at aktiemarkedet bare er starten af en periode præget af bekymringer om disruption af nogle sektorer som konsekvens af udbredelsen af kunstig intelligens. Markedet er ifølge chefstrategen inde i en periode præget af sektorrotation. (MENER MARKEDET ROTERER SEG VEKK FRA TEK-GIGANTERNE: - TROLIG ER DETTE BARE STARTEN)
.\\˙ MarketWire
