Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens nyheder fra danske medier med Mærsk-konkurrent, Netcompany og Nykredit

17/2 07:18

BØRSEN.DK

KAPITALFORVALTERE INDTAGER DEN MEST PESSIMISTISKE HOLDNING TIL DOLLAREN I ET ÅRTI

Dollarkursen har været usikker og præget af store fald, og det har fået kapitalforvaltere til at sænke sin eksponering mod valutaen. Forklaringen til den mindre eksponering er USA's præsident Donald Trumps geopolitiske handlinger, hvilket har gjort USA et mindre attraktivt sted for udlandet.

STIGENDE GULDPRISER PRESSER DÆKNING AF GULDDEPOTER

De høje guldpriser betyder, at flere guldbankoperatører lader sine værdier af guldbarrer og gulddepoter være uforsikrede. Forsikringsmarkedet har et loft for den maksimale dækning i de enkelte gulddepoter, og guldet nærmer sig det loft. Derfor vælger guldoperatører at selvforsikre en del af risikoen eller flytte rundt på guldbeholdning mellem lokationer og depoter for at holde sig inden for dækningsgrænserne.

MÆRSK-KONKURRENT I MILLIARDOPKØB

Containerrederiet Hapag-Lloyd har foretaget et milliardopkøb af den israelske konkurrent ZIM Integrated Shipping Services Ltd. Prisen lyder på 4,2 mia. dollar. Aftalens indhold består af, at Hapag-Lloyd køber alle aktier i Zim til en pris på 35 dollar pr. aktie kontant. Købet sker gennem en fusion af Hapag-Lloyds israelske datterselskab og Zim.

AARHUS HAVN SATTE NY REKORD SIDSTE ÅR

Kapacitetsproblemer hos en række europæiske havne har medført en øget containertrafik i Aarhus Havn. Landets største erhvervshavn fik en godsomsætning i 2025 på 11,3 mio. ton, hvilket er rekord og en stigning på cirka 14 pct. i forhold til året før.

FINANS.DK

OFFENTLIG STORLEVERANDØR I SKUDLINJEN: NETCOMPANY SER STORT PÅ KLIMAMÅL

Det vækker opsigt, at Netcompany ikke har sat et mål for CO2-reduktioner, især fordi it-selskabet er offentlig storleverandør. Faktisk er det andet år i træk, at Netcompany har leveret et årsregnskab uden at sætte et klimamål. Nu vil flere partier se på, om klimamål i fremtiden skal være et krav for at byde på store offentlige kontrakter.

BANKGIGANT FEJLER MARKANT PÅ EGNE LEDELSESMÅL

Nykredit har ramt ved siden af skiven ved flere af sine målsætninger om en større kønsdiversitet i de øverste ledelseslag. Målsætningen var, at andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen skulle være på 40 pct., mens der skulle være 37,5 pct. af samme kategori blandt koncernens samtlige ledere. Nykredit havde 30 pct. kvinder i bestyrelsen og 35 pct. kvinder blandt samtlige ledere. Banken forklarer udviklingen med opkøbet af Spar Nord.

BERLINGSKE BUSINESS.DK

DYR SCHWEIZERFRANC GØR ONDT PÅ ALPELANDET

Schweizerfrancen er strøget opad, og det har den konsekvens, at varerne bliver dyrere at sælge i udlandet. Valutaen er steget med 3 pct. i værdi siden nytår i forhold til den amerikanske dollar, og dermed er schweizerfrancen på det højeste niveau i 11 år i forhold til dollaren. Schweiziske selskaber advarer om en underminering af konkurrenceevnen.

.\\˙ MarketWire