Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Indiske Adani vil investere trecifret milliardbeløb i grøn AI-infrastruktur

17/2 10:25

Det indiske konglomerat Adani Group vil investere 100 mia. dollar inden 2035 i udviklingen af AI-datacentre drevet af grøn energi.

Det skriver selskabet i en meddelelse tirsdag.

Investeringen, der ifølge Adani er en af verdens største integrerede energi- og computerforpligtigelser, ventes yderligere at generere 150 mia. dollar inden for serverproduktion, avanceret elektrisk infrastruktur og andre understøttende industrier.

Samlet vil investeringen dermed skabe et AI-infrastruktursystem til en værdi på 250 mia. dollar i Indien i løbet af dette årti, skriver Adani.

Formålet er at etablere en langsigtet suveræn energi- og computerplatform, der skal placere Indien som en global leder i den nye "intelligensrevolution".

- Verden er på vej ind i en intelligensrevolution, der er mere gennemgribende end nogen tidligere industriel revolution, udtaler Gautam Adani, der er bestyrelsesformand hos Adani Group, i meddelelsen.

- De nationer, der mestrer symmetrien mellem energi og databehandling, vil præge det næste årti. Indien er i en unik position til at gå forrest. Hos Adani bygger vi videre på vores fundament inden for datacentre og grøn energi for at udvide til en komplet femlags AI-stack med fokus på Indiens teknologiske suverænitet. Indien vil ikke blot være en forbruger i AI-alderen. Vi vil være skaberne, bygherrerne og eksportørerne af intelligens, og vi er stolte af at kunne deltage i den fremtid, fortsætter Gautam Adani, der desuden er blandt verdens rigeste personer ifølge amerikanske Forbes.

.\\˙ MarketWire