Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens nyheder fra danske medier med Dansk Industri, Trump og EU

18/2 07:07

BØRSEN.DK

ÆNDRINGER I SKRALDEORDNINGEN SKUFFER

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at affaldsgebyrerne, som har mødt massiv kritik i dansk erhvervsliv, er faldet 10,4 pct., efter at virksomhederne har overtaget betalingen for emballageaffald. Men den gennemsnitlige besparelse på cirka 208 kr. per husstand er væsentligt lavere end de 500-600 kr., som Miljøministeriet tidligere har anslået.

DANSKE GASLAGRE PÅ LAVESTE NIVEAU I ÅREVIS

En usædvanlig kold vinter har sendt de danske gaslagre ned på 30,3 pct., det laveste niveau i flere år. Det viser tal fra Energistyrelsen. Myndighederne vurderer dog, at forsyningssikkerheden fortsat er stabil, da Danmark er koblet til det europæiske gassystem og har høj egenproduktion.

OPDATERET RAPPORT UNDERSTREGER AT TRUMP RYSTER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK

En opdateret version af rapporten “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” fra 2022, nu med titlen “Dansk forsvar og sikkerhed efter Trump”, blev onsdag præsenteret af Udenrigspolitisk Selskab. Rapporten peger på, at den amerikanske præsident Donald Trumps tilbagetrækning fra Europa svækker Danmarks sikkerhed, mens Europa styrker sit forsvar, og globale tech-virksomheder skaber nye udfordringer for dansk handlefrihed.

FINANS.DK

DANSK INDUSTRI ADVARER OM TRUMPS SENESTE KLIMAUDMELDINGER

Den amerikanske præsident Donald Trumps tilbagekaldelse af den videnskabelige konklusion om drivhusgasser skaber stor usikkerhed særligt for danske energiselskaber, der leverer grøn teknologi til USA, vurderer Dansk Industri. I 2024 eksporterede danske selskaber energiteknologi og services til USA for 9,8 mia. kr., der er det næststørste marked for danske energiselskaber.

RUC PROFESSOR KRITISERER OPFORDRING OM ØGET HANDEL MED INDIEN

En professor i virksomhedsetik kritiserer Dansk Industri for at opfordre til øget handel med Indien, der fortsat har omfattende samhandel med Rusland. Dansk Industri afviser dog, at øget samhandel med Indien automatisk er det samme som at støtte Ruslands krigsøkonomi.

BUSINESS.DK

EU VIL STYRKE DEN EUROPÆISKE ELBILINDUSTRI MED NYT FORSLAG

EU-Kommissionen foreslår, at kun elbiler med mindst 70 pct. EU-producerede komponenter kan få statsstøtte som led i et forsøg på at beskytte europæisk industri mod især kinesisk konkurrence. Kravet kan dog blive justeret, og forslaget har allerede skabt debat blandt bilproducenter, der advarer om mere bureaukrati og højere omkostninger. Forslaget ventes fremlagt officielt 25. februar.

.\\˙ MarketWire