Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Johnson & Johnson forbereder stort milliardsalg af ortopædkirurgisk division

20/2 06:35

Den amerikanske medicinal- og medicokæmpe Johnson & Johnson vil sælge sin ortopædkirurgiske forretningsenhed, og ifølge anonyme kilder hos Bloomberg News skulle der allerede være flere interesserede kapitalfonde i spil.

Ifølge kilderne vil forretningen, der går under navnet DePuy Synthes, kunne få en værdisætning på over 20 mia. dollar ved et salg.

Lige nu er Johnson & Johnson ved at forberede alle nødvendige dokumenter, før selskabet skal mødes med potentielle købere i de kommende uger, siger kilderne til nyhedsbureauet.

Forretningsenheden laver blandt andet kunstige knæ og hofter, og det kan heller ikke udelukkes, at selskabet kan tiltrække sig interesse fra spillere i industrien, siger de anonyme kilder.

I 2025 omsatte DePuy Synthes for 9,3 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire