Mandagens internationale avisuddrag med Trump, Lagarde og Netflix
23/2 07:29
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
DONALD TRUMPS NYE FASTE TOLDSATS ER ET LØFT FOR KINA OG BRASILIEN
Den amerikanske præsident Donald Trumps nye told på 15 pct. vil være mest til gavn for de lande, han har udsat for hårdest kritik, herunder Kina og Brasilien, viser en dataanalyse. Langvarige allierede, herunder Storbritannien, EU og Japan, vil blive hårdest ramt af den nye afgift, som Donald Trump indførte, efter at USA's højesteret fredag kendte store dele af præsidentens tidligere handelspolitik for ulovlig. (DONALD TRUMP'S NEW FLAT-RATE TARIFF IS A BOOST FOR CHINA AND BRAZIL)
CHRISTINE LAGARDE MODTAGER 140.000 EURO OM ÅRET FRA BIS TRODS FORBUD FOR ECB-MEDARBEJDERE
Christine Lagarde , der er topchef i Den Europæiske Centralbank, ECB, modtager omkring 140.000 euro om året som bestyrelsesmedlem i Bank for International Settlements på trods af et forbud fra ECB mod tredjepartsbetalinger til personale. Det har fået nogle ECB-medarbejdere til at klage over topchefens "åbenlyse dobbeltmoral". (CHRISTINE LAGARDE RECEIVES €140.000 FROM BIS DESPITE PAYMENT BAN FOR ECB STAFF)
AMERIKANSKE BANKER NÅEDE REKORDOVERSKUD PÅ NÆSTEN 300 MIA. DOLLAR I 2025
I 2025 genererede amerikanske banker et rekordoverskud på i alt 295,6 mia. dollar, da branchen gav lavere renter og samtidig nød godt af en stigning i udlånsaktiviteten. Niveauet svarer til en stigning på 10 pct. for året, og overgår branchens tidligere rekord på 279 mia. dollar i 2021. (US BANKS ENJOYED RECORD PROFITS OF $300BN IN 2025)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
TRUMP KRÆVER AT NETFLIX FJERNER SUSAN RICE FRA BESTYRELSEN
Donald Trump kræver, at Netflix fyrer den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Susan Rice fra bestyrelsen, hvilket tilføjer endnu en politisk hovedpine til selskabets forfølgelse af Warner Bros. Discovery. I et nyligt interview udtaler Susan Rice, at når demokraterne kommer tilbage til magten, bør de ikke "tilgive eller glemme" de selskaber, der "bøjede knæ" for Trump. (TRUMP DEMANDS NETFLIX OUST SUSAN RICE FROM BOARD)
WALL STREETS SENESTE SATSNING ER PÅ SELSKABER MED AI-IMMUNITET
Efter tre år med fokus på alt, der har med AI at gøre, strømmer amerikanske investorer til fabriksejere, fastfoodrestauranter og råvareselskaber, der har gode chancer for at overleve den teknologiske revolution. Vinderne inkluderer McDonald's, Exxon Mobil samt traktorfabrikanten Deere. (WALL STREET'S LATEST BET IS ON "HALO" COMPANIES WITH AI IMMUNITY)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
TRUMP OVERVEJER MÅLRETTET ANGREB MOD IRAN EFTERFULGT AF STØRRE ANGREB
Donald Trump har fortalt sine rådgivere, at hvis diplomati eller et indledende målrettet angreb fra USA ikke får Iran til at give efter for hans krav om atomprogram, vil han overveje et langt større angreb i de kommende måneder med det formål at fjerne landets ledere fra magten, udtaler unavngivne kilder. (TRUMP CONSIDERS TARGETED STRIKE AGAINST IRAN, FOLLOWED BY LARGER ATTACK)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
LEDIGE STILLINGER I STORBRITANNIEN "FALDER TIL DET LAVESTE NIVEAU SIDEN PANDEMIEN"
Antallet af ledige stillinger i Storbritannien er faldet til det laveste niveau i fem år. Ifølge jobsøgningssiden Adzuna er antallet af stillinger faldet med 3 pct. i januar til 695.000, hvilket er første gang siden 2021, at antallet er faldet til under 700.000. (UK JOB VACANCIES "FALL TO LOWEST LEVEL SINCE PANDEMIC")
.\\˙ MarketWire
