Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lagarde: ECB er "ekstremt opmærksom" på jobnedskæringer fra AI

26/2 11:26

Den Europæiske Centralbank, ECB, er "ekstremt opmærksom" på nedskæringer, der skulle være udløst af implementeringen af kunstig intelligens, AI.

Det fortæller ECB's topchef, Christine Lagarde, ifølge Bloomberg News.

I centralbanken har man bemærket de store investeringer i teknologien - både i Europa og i USA - men indtil videre ingen påvirkning på den europæiske beskæftigelse.

- Litteraturen fortæller os i øjeblikket, at investeringsmængden vil føre til produktivitetsforbedringer, siger Christine Lagarde i en tale til lovgiverne i EU i Bruxelles torsdag.

- Men vi ser endnu ikke konsekvenserne, hvad angår arbejdsmarkedet, og de bølger af nedskæringer, som er frygtet, og vi vil være ekstremt opmærksomme fremadrettet, fortsætter ECB-chefen.

I USA synes implementeringen af AI at have haft større påvirkning på beskæftigelsen. Hos storbanken JPMorgan Chase gentog administrerende direktør Jamie Dimon sin spådom om, at kunstig intelligens i fremtiden vil fjerne behovet for lastbilchauffører.

Onsdag advarede Lisa Cook, der er guvernør i USA's centralbank, om, at Federal Reserve ikke er rustet til at modvirke stigende arbejdsløshed som følge af kunstig intelligens.

De store investeringer i AI i USA sker også i Europa, siger Christine Lagarde og påpeger, at Europa følger USA på lige fod på området.

.\\˙ MarketWire