Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Unibrew-topchef om global uro: Det er jo bare det nye miljø vi skal operere i

27/2 13:20

Bryggeriet Royal Unibrew kan godt mærke, at de geopolitiske omvæltninger har taget til i fart de senere år. Det har gjort forbrugerne mere påpasselige og ændret købsvanerne.

Det fortæller administrerende direktør, Lars Jensen, til MarketWire.

- Man vågner op hver dag til nye overskrifter i aviserne. De fleste af de ting skaber ikke store forandringer for os, men det er ting, hvor vi bliver nødt til at forholde os til, hvad konsekvenserne er. Både på den korte, mellemlange og lange bane, siger bryggeritopchefen.

Det er særligt krigen i Ukraine og ny præsident i USA, som har lagt et ekstra lag på usikkerheden hos forbrugerne, siger Lars Jensen.

- Det er jo bare det nye miljø, vi skal operere i, lyder det.

Et konkret eksempel, som har betydning for Unibrew, er diskussionen om boykot af amerikanske varer herhjemme, påpeger Lars Jensen.

- Vi har jo amerikanske varer i vores portefølje. Det er klart, at når sådanne ting opstår, når der for eksempel bliver nævnt noget om Grønland, er det relevant for os at forholde os til dem, og hvad det betyder for de danske forbrugere, siger topchefen.

.\\˙ MarketWire