Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens internationale avisuddrag med Nvidia-støttet startup, Trump og Brewdog

3/3 07:05

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

NVIDIA-STØTTET OG "ÅBEN" AI-STARTUP TILTRÆKKER INVESTORER MED EN VÆRDIANSÆTTELSE PÅ 20 MIA. DOLLAR

Den Nvidia-støttede startup Reflection AI forsøger at rejse ny kapital, der kan værdiansætte selskabet til over 20 mia. dollar, mens USA leder efter alternativer til kinesiske AI-aktører som DeepSeek . Aftalen vil mere end fordoble Reflection AIs værdiansættelse siden oktober, hvor virksomheden rejste 2 mia. dollar og blev sat til 8 mia. dollar. (NVIDIA- BACKED "OPEN" AI START-UP COURTS INVESTORS AT 20 BILLION DOLLAR VALUATION)

TRUMP OPGIVER KAMPEN MOD ADVOKATFIRMAER OM STRAFFORANSTALTNINGER I FORM AF ET DEKRET

Den amerikanske regering har opgivet sine juridiske forsøg på at håndhæve såkaldte straffende dekreter mod førende advokatfirmaer heriblandt Jenner & Block, Perkins Coie, WilmerHale og Susman Godfrey, som alle med succes udfordrede dekreterne. Kovendingen markerer et klart nederlag for Trump-administrationen, skriver Financial Times. (TRUMP DROPS BATTLE AGAINST LAW FIRMS OVER PUNITIVE EXECUTIVE ORDERS)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FLYSELSKABER KÆMPER MED FORSTYRRELSER DER "LANGT OVERSTIGER" TIDLIGERE KONFLIKTER I MELLEMØSTEN

USA's angrebskrig på Iran har skabt fornyede problemer for flere luftfartsselskaber, som opererer i regionen. Krigen har lukket store dele af luftrummet og mindst 11.000 flyvninger er blevet aflyst som resultat heraf. Det har skabt en situation, som "langt overgår", hvad man tidligere har set i Mellemøsten, siger Matt Borie, chef for efterretningstjenesten hos luftfartsrisikoselskabet Osprey til mediet. (AIRLINES GRAPPLE WITH DISRUPTIONS THAT "FAR SURPASS" PREVIOUS MIDDLE EAST CONFLICTS)

BARRY DILLERS IAC INDGÅR AFTALE OM SALG AF CARE.COM

Mediekæmpen IAC - hvor Barry Diller er majoritetsaktionær - har indgået aftale om at sælge forretningsbenet Care.com til kapitalfonden Pacific Avenue Capital Partners for 320 mio. dollar. Salget er led i milliardær Barry Dillers strategi om at fokusere koncernen på kerneaktiver som ejerandelen i MGM Resorts International og medieporteføljen under People Inc. (BARRY DILLER'SIAC AGREES TO SELL CARE.COM)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYTIMES.COM)

SALG AF TUNGT UDSTYR FALDER UNDER TOLDPRES

En brancherapport viser, at høje renter, færre infrastrukturprojekter og toldpres har bremset væksten og reduceret antallet af arbejdspladser i byggesektoren. Sektoren producerer mindre og beskæftiger færre mennesker end i 2022, ifølge en rapport fra Association of Equipment Manufacturers, der udgives hvert tredje år i forbindelse med Nordamerikas største byggemesse. (SALES OF HEAVY EQUIPMENT FALL UNDER TARIFF PRESSURES)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

BREWDOG MISTER HUNDREDVIS AF JOB I REDNINGSAKTION FOR 33 MIO. PUND FRA AMERIKANSK CANNABISGRUPPE

De 220.000 crowdfundere, der støttede den skotske specialist inden for specialøl, ser ud til at blive udslettet i aftalen med Tilray Brands. Hundredvis af job vil gå tabt hos Brewdog, efter at den skotske bryggeri- og hotelvirksomhed blev købt af en amerikansk cannabis- og wellnessspecialist for 33 mio. pund. (BREWDOG SHEDS HUNDREDS OF JOBS IN £33M RESCUE BY US CANNABIS GROUP)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK )

GASPRISERNE STIGER KRAFTIGT, MENS IRAN-KRIGEN PRESSER DE GLOBALE AKTIEMARKEDER NED

Gaspriserne steg mandag, og olie steg kraftigt, da en eskalering i den amerikansk-israelske krig mod Iran forårsagede store forstyrrelser i produktion og forsyninger. Qatarenergy, det statsejede energiselskab, sagde, at de havde stoppet produktionen af flydende naturgas (LNG) efter angreb på faciliteter i Ras Laffan og Mesaieed. (GAS PRICES SOAR AND OIL JUMPS AS IRAN WAR PUSHES DOWN GLOBAL STOCK MARKETS)


.\\˙ MarketWire