Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Scandinavian Tobacco holdt salget over 9 mia. kr. i 2025 men ser 2026 under pres

5/3 06:34

Scandinavian Tobacco Group, STG, var under pres i fjerde kvartal 2025.

Omsætningen i koncernen, der laver cigarer, pibetobak og snusposer, landede i oktober, november og december på 2343 mio. kr., hvor analytikerkorpset havde ventet et mindre fald til 2414 mio. kr. i forhold til året før, hvor omsætningen i kvartalet endte på 2458 mio. kr.

For hele 2025 lød omsætning på 9002 mio. kr. mod ventet 9112 mio. kr.

I 2024 landede omsætningen på 9202 mia. kr. - og det var første gang, at nettoomsætning kom over de 9 mia. kr. Det er blandt andet købet af fynske Mac Baren, der har været med til at give tobakskoncernen medvind.

Den organiske vækst endte på negative 0,5 pct. i kvartalet.

- Valutakursudsving havde en negativ indvirkning på de rapporterede nettoomsætninger med over 4 pct. i kvartalet, oplyser STG i regnskabet for fjerde kvartal og dermed hele 2025 onsdag aften.

Driftsmarginen, EBITDA, faldt til 19,5 pct. fra 24,3 pct. i fjerde kvartal 2024. Her var ventet en driftsmargin på 21,3 pct.

- Faldet i EBITDA-marginen før særlige poster blev primært drevet af en kombination af produkt- og markedsmiks samt øgede salgsfremmende udgifter i vores onlineforretning i Nordamerika, skriver STG og fortsætter:

- Ændringen i miks afspejler hovedsageligt stærk nettoomsætningsvækst for nikotinposer kombineret med lavere salg af røgtobaksprodukter.

I år venter STG en salgsvækst i faste valutakurser på mellem minus 2 og plus 2 pct. og en overskudsgrad målt på driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBIT, og før særlige poster på 13,0-14,5 pct.

- Forventningerne afspejler, at de samlede markedsvolumener for maskinrullede cigarer i Europa vil falde med 3 pct., og forbruget af håndlavede cigarer vil falde med 4 pct. Stabilisering af vores markedsandele, vækst i detailhandlen i USA, prissætning og vækst i vores forretning med nikotinposer forventes at opveje volumenfaldet i vores kernekategorier for tobaksvarer, fremgår det af regnskabet.

Samtidig ser selskabet ændringer i forbrugeradfærd på tværs af produktkategorierne samt øget konkurrence, der påvirker prissætningen, hvilket ses som de største usikkerheder for udviklingen.

Forud for regnskabet havde analytikerne ventet en EBIT-margin på 15,6 pct. Det fremgår af estimater indsamlet af STG forud for regnskabet.

I 2025 lød salgsvæksten på negative 1,8 pct. til 9036 mio. kr.

Tabel for Scandinavian Tobacco Groups regnskab for fjerde kvartal 2025:

Mio. kr.
Q4 2025Q4 (e) 2025Q4 2024FY 2025FY 2025 (e)
FY 2024
Omsætning
234324142458903690369202
Bruttoresultat f.s.p.
1021-11624001-4279
EBITDA f.s.p.
456514596179120792079
EBIT
286360342114212141380
Resultat før skat
221-292878-1219
Nettoresultat
164240221669749940
Udbytte pr. aktie (i kr.)
-

-
4,505,948,50

STG's forventninger til 2026:


Ved FY 20252026 (e)
Omsætningsvækst i pct.Minus 2 til plus 2-
Organisk vækst i EBIT i pct.
13,0-14,515,6
Frie pengestrømme i mio. kr.
950-12001024

(e): Estimater indsamlet af STG selv frem til den 26. februar blandt op til tre analytikere.


.\\˙ MarketWire