Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Campari løftes efter "imponerende" omsætningsvækst i fjerde kvartal

5/3 10:02

Den italienske spirituskoncern Davide Campari-Milano løftes torsdag formiddag, efter at selskabet har aflagt et bedre end ventet regnskab for 2025.

RBC's analytiker Wassachon Udomsilpa kalder omsætningsvæksten i fjerde kvartal for "imponerende i betragtning af de fortsat vanskelige rammebetingelser for spiritussektoren samt konkurrenternes regnskab".

Det skriver Bloomberg News.

Aktien stiger med 6,4 pct. og er blandt de bedst præsterende aktier i Europa.

Af regnskabet fremgår det blandt andet at væksten i fjerde kvartal i Italien landede på 5 pct., "på trods af fortsat udfordrende markedsforhold". For året dykkede det italienske salg dog med 1 pct.

Målt geografisk er salget vækstet bredt ud over alle markeder, hvoraf det største, EMEA - Europa, Afrika og Mellemøsten - leverede en vækst på 2 pct. for året.

EMEA-regionen står for 50 pct. af salget.

Americas-regionen, der står for 44 pct. af det samlede salg, vækstede med 2 pct. i 2025, mens regionen Asia–Pacific, APAC , vækstede med 4 pct. Sidstnævnte udgør 6 pct. af det samlede salg.

Samlet steg den organiske vækst for året med 2,4 pct. Til sammenligning havde økonomerne ventet en organisk vækst på 1,6 pct., viser data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire